| 1 | En viis Søn modtager sin Faders Tugt; men en Spotter hører ikke paa Irettesættelse. |
| 2 | Af sin Munds Frugt nyder en Mand godt; men de troløses Sjæl høster Krænkelse. |
| 3 | Hvo som vogter sin Mund, bevarer sin Sjæl; den, som lader sine Læber vidt op, ham er det til Fordærvelse. |
| 4 | Den lades Sjæl begærer og faar intet; men de flittiges Sjæl næres rigeligt. |
| 5 | Den retfærdige hader Løgns Ord; men den ugudelige gør Skam og Vanære. |
| 6 | Retfærdighed bevarer den, som vandrer oprigtigt sin Vej; men Ugudelighed styrter Synderen. |
| 7 | Der er den, som holder sig for rig og har dog intet; og den, som holder sig for fattig og har meget Gods. |
| 8 | En Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv. Men en fattig hører ikke paa Irettesættelse |
| 9 | De retfærdiges Lys skinner frydeligt; men de ugudeliges Lampe skal udslukkes. |
| 10 | Ved Hovmod foraarsager man kun Trætte; men hos dem; som lade sig raade er Visdom. |
| 11 | Gods formindskes ved Forfængelighed; men hvo som samler i Haanden, forøger det. |
| 12 | Forventning, som forhales krænker Hjertet; men naar det kommer, som berører, da er det et Livsens Træ. |
| 13 | Hvo som foragter Ordet, bereder sig fordærvelse; men hvo som frygter Budet han faar Løn dersom. |
| 14 | Den vises Lærdom er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer. En god Forstand giver Naade; men de troløses Vej er Haard. |
| 15 | Hver, som er klog, gør sine Ting med Forstand; men Daaren udbreder Taabelighed. |
| 16 | Enhver, der er kløgtig, handler i kundskab, taaben spreder dumhed. |
| 17 | Et ugudeligt sendebud falder i Ulykke; men et trofast Bud er Lægedom. |
| 18 | Hvo, som lader Tugt fare, faar Armod og Skam; men den, som agter paa Revselse, faar Ære. |
| 19 | Naar det sker, som man begærer, da er det sødt for Sjælen, men at vige fra ondt, er Daarer en Vederstyggelighed. |
| 20 | Den, som omgaas med vise, bliver vis, men den, som er Ven med Daarer, faar Ulykke. |
| 21 | Ulykke forfølger Syndere men den retfærdige betales med godt. |
| 22 | Den onde efterlader Børnebørn en Arv; men Synderes Gods er gemt til den retfærdige. |
| 23 | Den fattiges nyopdyrkede Land yder megen Føde; men der er den, som gaar til Grunde, fordi han ikke gør sin Ret. |
| 24 | Hvo som sparer sit Ris, hader sin Søn; men den, som elsker ham, tugter ham tidligt. |
| 25 | Den retfærdige kan spise, til hans Sjæl bliver mæt; men de ugudeliges Bug skal lide Mangel. |
