| 1 | Det staar til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet; men Tungens Svar er fra Herren. |
| 2 | Alle en Mands Veje ere rene for hans egne Øjne, men Herren er den, som vejer Aanderne. |
| 3 | Befal Herren dine Gerninger saa skulle dine Anslag stadfæstes. |
| 4 | Herren har gjort al Ting efter dets Øjemed; ogsaa den ugudelige er til Ulykkens Dag. |
| 5 | Hver som er hovmodig i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; man kan give sin Haand, paa, at han ikke bliver agtet uskyldig. |
| 6 | Ved Miskundhed og Sandhed udsones Misgerning; og ved Herrens Frygt viger man fra det onde. |
| 7 | Naar Herren har Velbehag i en Mands Veje, da mor han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham. |
| 8 | Bedre er lidet med Retfærdighed end store Indtægter med Uret. |
| 9 | Menneskets Hjerte optænker sin Vej; men Herren stadfæster hans Gang. |
| 10 | Der er Guddoms Ord paa en Konges Læber, hans Mund maa ikke forsynde sig i Dom. |
| 11 | Ret Vægt og rette Vægtskaaler høre Herren til, alle Vægtlodder i Posen ere hans Værk. |
| 12 | Ugudeligheds Idræt er en Vederstyggelighed for Konger; thi ved Retfærdighed befæstes Tronen. |
| 13 | Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehabelighed; og den, som taler Oprigtighed, ham elsker han. |
| 14 | Kongens Vrede er Dødens Bud; men en viis Mand forsoner den. |
| 15 | I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn. |
| 16 | At købe Visdom, hvor meget bedre er det end Guld? og at købe Forstand at foretrække for Sølv? |
| 17 | De oprigtiges slagne Vej er at vige fra det onde; hvo der vil bevare sin Sjæl, maa vare paa sin Vej. |
| 18 | Foran Undergang er Hovmod, og foran Fald gaar Stolthed. |
| 19 | Det er bedre at være ydmyg i Aanden med de elendige end at dele Bytte med de hovmodige. |
| 20 | Hvo som giver Agt paa Ordet, skal finde godt; og den, som forlader sig paa Herren, han er lyksalig. |
| 21 | Den, som er viis i Hjertet, skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødme forøger Lærdom. |
| 22 | Klogskab er for den, som ejer den, Livets Kilde; men Daarers Tugt er Taabelighed. |
| 23 | Den vises Hjerte gør hans Mund forstandig og lægger end mere Lærdom paa hans Læber. |
| 24 | Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene. |
| 25 | Der er en Vej som synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden. |
| 26 | Arbejderens Hunger arbejder for ham; thi hans Mund driver paa ham. |
| 27 | En nedrig Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er der som en brændende Ild. |
| 28 | En forvendt Mand kommer Trætte af Sted, og en Bagvadsker fjerner en fortrolig. |
| 29 | En Voldsmand bedaarer sin Næste og fører ham paa en Vej, som ikke er god. |
| 30 | Hvo der lukker sine Øjne for at optænke forvendte Ting, og hvo som bider sine Læber sammen, har alt fuldbragt det onde. |
| 31 | Graa Haar er en dejlig Krone, naar de findes paa Retfærdigheds Vej. |
| 32 | Den langmodige er bedre end den vældige, og den, som hersker over sin Aand, er bedre end den, der indtager en Stad. |
| 33 | Lodden kastes i Skødet; men den falder, alt soin Herren vil. |
