| 1 | Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte. |
| 2 | En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre. |
| 3 | Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren. |
| 4 | Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse. |
| 5 | Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som, glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig. |
| 6 | Børnebørn ere de, gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre. |
| 7 | Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn. |
| 8 | Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke. |
| 9 | Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig. |
| 10 | Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange. |
| 11 | Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham. |
| 12 | Lad en Mand møde en Bjørn som Ungerne fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed. |
| 13 | Hvo som gengiver godt med ondt fra hans Hus skal det onde ikke vige. |
| 14 | Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem. |
| 15 | Den som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed. |
| 16 | Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand? |
| 17 | En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød. |
| 18 | Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste. |
| 19 | Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj. |
| 20 | Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke. |
| 21 | Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig. |
| 22 | Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene. |
| 23 | Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier. |
| 24 | For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende. |
| 25 | En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse. |
| 26 | Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret. |
| 27 | Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig. |
| 28 | Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig. |
