| 1 | Særlingen søger sin egen Lyst; han vælter sig ind paa alt det, som staar fast. |
| 2 | Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig. |
| 3 | Naar en ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt og med Skammen Forhaanelse. |
| 4 | Ord i en Mands Mund ere dybe Vande, en sprudlende Bæk Visdoms Kilde. |
| 5 | Det er ikke godt at anse den ugudeliges Person, at gøre en retfærdig Uret i Dommen. |
| 6 | Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag. |
| 7 | Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl. |
| 8 | En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug. |
| 9 | Ogsaa den, som er efterladen i sin Gerning, er Broder til den, som er en Ødeland. |
| 10 | Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet. |
| 11 | Den riges Gods er hans faste Stad og som en høj Mur i hans egen Tanke. |
| 12 | Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig; og foran Ære gaar Ydmyghed. |
| 13 | Naar nogen giver Svar, før han hører, er det ham en Daarskab og Skam. |
| 14 | En Mands Mod opholder ham i hans Sygdom; men naar Modet er nedslaaet, hvo kan bære det? |
| 15 | Den forstandiges Hjerte køber Kundskab, og de vises Øre søger efter Kundskab. |
| 16 | Et Menneskes Gave gør Rum for ham og fører ham frem for store Herrer. |
| 17 | Den, som er den første i sin mætte, synes at have Ret; men hans Modpart kommer og prøver ham. |
| 18 | Lodden gør, at Trætter ophøre, og den gør Skel imellem de mægtige. |
| 19 | En Broder er mere genstridig end en fast Stad, og Trætter med ham ere som Stænger for et Palads. |
| 20 | En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, han skal mættes af sine Læbers Frembringelser. |
| 21 | Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo den elsker, skal æde dens Frugt. |
| 22 | Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af Herren. |
| 23 | Den fattige taler med ydmyg Bøn; men en rig svarer med haarde Ord. |
| 24 | En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fnstere ved end en Broder. |
