| 1 | Min Søn! Dersom du vil tage imod mine Ord, og gemme mine Bud hos dig, |
| 2 | saa at du lader dit Øre give Agt paa Visdommen, bøjer dit Hjerte til Indsigt; |
| 3 | ja, dersom du kalder paa Forstanden, opløfter din Røst efter Indsigt; |
| 4 | dersom du søger efter den som efter Sølv og ransager efter den som efter Skjulte Skatte: |
| 5 | Da skal du forstaa Herrens Frygt og finde Guds Kundskab. |
| 6 | Thi Herren giver Visdom, af hans Mund er Kundskab og Indsigt. |
| 7 | Han gemmer det varige gode til de oprigtige; han er et Skjold for dem, som vandre fuldkommelig, |
| 8 | saa han bevogter Rettens Stier og bevarer sine helliges Vej. |
| 9 | Da skal du forstaa Ret og Retfærdighed og Retvished, al god Vej. |
| 10 | Thi Visdom skal komme i dit Hjerte og Kundskab være liflig for din Sjæl. |
| 11 | Kløgt skal bevare dig og Indsigt bevogte dig. |
| 12 | for at fri dig fra Ondskabs Vej, fra en Mand, som taler forvendte Ting; |
| 13 | fra dem, som forlade Rettens Stier for at gaa paa Mørkets Veje, |
| 14 | dem, som, glæde sig ved at gøre ondt og fryde sig i Ondskabs Forvendthed; |
| 15 | dem, hvis Stier ere krogede, og hvis Veje ere bugtede; |
| 16 | for at fri dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte, |
| 17 | hende, som har forladt sin Ungdoms Ven, og som har glemt sin Guds Pagt; |
| 18 | thi hendes Hus bøjer ned imod Døden og hendes Veje til Dødningerne; |
| 19 | alle de, som gaa ind til hende, skulle ikke komme tilhage og ikke naa Livsens Stier; |
| 20 | paa det du kan vandre paa de godes Vej og holde dig paa de retfærdiges Stier. |
| 21 | Thi de retskafne skulle bo i Landet og de oprigtige blive tilovers derudi; |
| 22 | men de ugudelige skulle udryddes af Landet og de troløse udslettes deraf. |
