| 1 | Kongens Hjerte i Herrens Haand er Vandbække; til alt det, han vil, bøjer han det. |
| 2 | Alle en Mands Veje ere rette for hans egne Øjne; men Herren vejer Hjerter. |
| 3 | At øve Retfærdighed og Ret er Herren kærere end Offer. |
| 4 | Øjnenes Hovmod og Hjertets Stolthed, de ugudeliges Lampe, er Synd. |
| 5 | Den flittiges Tanker bringe kun Overflod, men den ilfærdiges bringe det kun til Mangel. |
| 6 | At arbejde paa at samle Liggendefæ ved en falsk Tunge er Dunst, som bortvejres hos dem, som søge Døden. |
| 7 | De ugudeliges ødelæggelse river dem bort; thi de have vægret sig ved at gøre Ret. |
| 8 | En skyldbetynget Mand gaar Krogveje; men den renes Gerning er ligefrem. |
| 9 | Det er bedre at bo i et Hjørne paa Taget End hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen. |
| 10 | Den ugtideliæs Sjæl har Lyst til det onde; hans Ven finder ikke Naade for hans Øjne. |
| 11 | Naar man lægger Straf paa en Spotter, bliver den uerfarne viis, og naar man belærer den vise, skal han modtage Kundskab. |
| 12 | Den retfærdige agter paa den ugudeliges Hus, naar det styrter de ugudelige i Ulykke. |
| 13 | Hvo som stopper sit øre for den ringes Raab, han, ja, han skal raabe og ikke bønhøres. |
| 14 | En Gave i Løndom stlller Vrede, og en Skænk i Smug stiller heftig Fortørnelse. |
| 15 | Det bliver den retfærdige en Glæde at have gjort Ret; men der er Fordærvelse for dem, som gøre Uret. |
| 16 | Et Menneske, som farer vild fra Klogskabs Vej, skal hvile i Dødningers Forsamling. |
| 17 | Den, som elsker Glæde, skal have Mangel; den, som elsker Vin og Olie, skal ikke blive rig. |
| 18 | Den ugudelige bliver Løsepenge for den retfærdige og den troløse for de oprigtige. |
| 19 | Det er bedre at bo i et Øde Land end hos en trættekær og arrig Kvinde. |
| 20 | I den vises Bolig er der kosteligt Liggendefæ og Olie; men et daarligt Menneske opsluger det. |
| 21 | Hvo der søger efter Retfærdighed og Miskundhed, skal finde Liv, Retfærdighed og Ære. |
| 22 | Den vise stormede de vældiges Stad og nedstyrtede dens sikre Værn. |
| 23 | Hvo der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Trængsler. |
| 24 | Den pralende stolte, hans Navn er Spotter; han handler i Stoltheds Overmod. |
| 25 | Den lades Begæring dræber ham; thi hans Hænder have vægret sig ved at gøre noget. |
| 26 | Han begærer og begærer den hele Dag; men den retfærdige giver og holder ikke tilbage. |
| 27 | De ugudeliges Offer er en Vederstyggelighed, meget mere naar de bringe det med et skændigt Forsæt. |
| 28 | Et løgnagtigt Vidne skal omkomme; men en Mand, som hører skab, efter, vil altid kunne tale igen. |
| 29 | En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt; men den oprigtige han befæster sin Vej. |
| 30 | Der gælder ikke Visdom, ej heller Forstand, ej heller Raad over for Herren. |
| 31 | Krigens Dag, men Frelsen hører Herren til. |
