| 1 | Disse ere ogsaa Salomos Ordsprog, hvilke Judas Konge, Ezekias's Mænd have samlet. |
| 2 | Det er Guds Ære at skjule en Ting, men det er Kongers Ære at ransage en Ting. |
| 3 | Himmelen i Højhed og Jorden i Dybde og Kongers Hjerte ere uransagelige. |
| 4 | Man borttog Slaggerne fra Sølvet, saa fik Guldsmeden et Kar ud deraf; |
| 5 | man borttage den ugudelige, som er for Kongens Ansigt, saa skal hans Trone befæstes ved Retfærdighed. |
| 6 | Bram ikke for Kongens Ansigt, og stil dig ikke paa de mægtiges Sted! |
| 7 | Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig her op! end at man skal sætte dig ned for en Fyrstes Ansigt, som dine Øjne have set. |
| 8 | Gak ikke hastelig ud for at trætte, at du ikke skal begaa noget som helst paa det sidste, naar din Næste har beskæmmet dig. |
| 9 | Før din Sag imod din Næste; men aabenbar ikke en andens Hemmelighed, |
| 10 | paa det den, som det hører, ikke skal forhaane dig, og dit onde Rygte ikke vige fra dig. |
| 11 | Som Guldæbler i Sølvskøler af udgravet Arbejde er det Ord, som tales i rette Tid. |
| 12 | Som et gyldent Smykke og en kostelig Prydelse vil den, som irettessætter viselig, være det for Øre, som hører efter. |
| 13 | Som Sneens Kølighed paa en Høstdag er et trofast Bud for dem, som sende ham, og han vederkvæger sin Herrers Sjæl. |
| 14 | Som raage og Vejr uden Regn er den Mand, som praler med at ville give, men skuffer. |
| 15 | Ved Langmodighed overtales en Fyrste, og en blød Tunge sønderbryder Ben. |
| 16 | Har du fundet Honning, saa spis til din Nødtørft, at du ej skal mættes af den og udspy den. |
| 17 | Lad din Fod sjælden komme i din Vens Hus, at han ej skal blive ked af dig og hade dig. |
| 18 | Som en Hammer og et Sværd og en hvas Pil er den Mand, som siger falsk Vidnesbyrd imod sin Næste. |
| 19 | Som en skør Tand og en Fod, der snubler, er Tillid til den troløse paa Nødens Dag. |
| 20 | Som den, der aflægger Klæderne den Dag, det er koldt, som Eddike paa Salpeter, saa er den, som synger Sange for et bedrøvet Hjerte. |
| 21 | Dersom din Fjende hungrer, giv ham Brød at æde; og dersom han tørster, giv ham Vand at drikke; |
| 22 | thi du skal samle Gløder paa hans Hoved, og Herren skal betale dig det. |
| 23 | Nordenvejret føder Regn og den Tunge, som taler i Skjul, et vredt Ansigt. |
| 24 | Det er bedre at bo i Hjørnet paa et Tag end hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen. |
| 25 | Som koldt Vand for en træt Sjæl, saa er et godt Budskab fra et langt fraliggende Land. |
| 26 | Som en plumret Kilde og en fordærvet Brønd er den retfærdige, som snubler for en ugudelig. |
| 27 | At æde megen Honning er ikke godt, ej heller er det en Ære, naar Folk ransage deres egen Ære. |
| 28 | Som en gennembrudt Stad uden Mur saa er en Mand som ikke kan tvinge sin Aand. |
