| 1 | De ugudelige fly, og der er ingen, som forfølger dem; men de retfærdige ere trygge som en ung Løve. |
| 2 | Formedelst Landets Overtrædelse blive dets Fyrster mange; men iblandt Folk, der have Forstand og ondskab, lever han længe. |
| 3 | Er han en fattig Mand, og trykker han den ringe, da bliver han som en Regn, der bortskyller, sea at der ikke bliver Brød. |
| 4 | De, som forlade Loven, rose de ugudelige; men de, som bevare Loven, strides med dem. |
| 5 | Onde Folk forstaar ikke Ret men de, som søge Herren forstaa alting. |
| 6 | Bedre er en fattig, som vanrlrer i sin Oprigtighed, end den forvendte, som vandrer paa tvende Veje, om han end er rig. |
| 7 | Den, som bevarer Loven, er en forstandig Søn; men den, som har Omgang med Fraadsere, beskæmmer sin Fader. |
| 8 | Hvo som formerer sit Gods ved Aager og Rente, samler det til at skænkes de ringe. |
| 9 | Hvo som vender sit Øre bort fra at høre Loven, endog hans Bøn er en Vederstyggelighed. |
| 10 | Hvo som leder de retsindige vild paa Ondskabs Vej, han skal falde i sin egen Grav; men de oprigtige skulle arve, hvad godt er. |
| 11 | En rig Mand er viis i sine egne Øjne; men den ringe, som er forstandig, skal ransage ham. |
| 12 | Naar de retfærdige fryde sig, da er der stor Herlighed; men naar ugudelige rejse sig, skal man lede efter Folk. |
| 13 | Den, som skjuler sine Overtrædelser, skal ikke have Lykke; men den, som bekender dem og afstaar fra dem, skal faa Barmhjertighed. |
| 14 | Saligt er det Menneske, som altid frygter; men den, som forhærder sit Hjerte, skal falde i Ulykke. |
| 15 | Som en brølende Løve og en omstrejfende Bjørn er den ugudelige, der hersker over et fattigt Folk. |
| 16 | En Fyrste, som fattes Forstand, er og en stor Undertrykker; men hvo der hader uretfærrdig Vinding, skal forlænge sine Dage. |
| 17 | Et Menneske, betynget med ell Sjæls Blod, flyr til Graven; man holde ikke paa ham. |
| 18 | Hvo som vandrer oprigtigt, skal frelses; men hvo som er forvendt og vandrel paa tvende Veje, skal falde paa een af dem. |
| 19 | Hvo som dyrker sin Jord, skal mættes af Brød; men den, som; løber efter Løsgængere, |
| 20 | skal mættes som haster efter at blive rig, skal ikke kendes uskyldig. |
| 21 | Det er ikke godt at anse Personer; og dog kan en Mand forsynde sig for et Stykke Brøds Skyld. |
| 22 | En Mand med et ondt Øje haster efter Gods og ved ikke, at Mangel skal komme over ham. |
| 23 | Hvo der irettesætter et Menneske, skal derefter finde mere Gunst end den, som smigrer med Tungen. |
| 24 | Hvo der stjæler fra sin Fader eller sin Moder og siger: Det er ingen Synd, han er Stalbroder til en Ødeland. |
| 25 | Den; hvis Sjæl er stolt, vækker Trætte; men den, som forlader sig paa Herren, skal blive rig. |
| 26 | Hvo som forlader sig paa sit Hjerte, han er en Daare; men den, som vandrer i Visdom, han skal reddes. |
| 27 | Hvo som giver den fattige, skal ikke have Mangel; men over den, som lukker sine Øjne til, skal der være lnange Forbandelser. |
| 28 | Naar de ugudelige rejse sig, skjule Folk sig; men naar de omkomme, ville de, retfærdige blive mange. |
