| 1 | Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud. |
| 2 | Thi et langt Liv og mange Aar at leve i og Fred skulle de bringe dig rigeligt. |
| 3 | Miskundhed og Sandhed forlade dig ej; bind dem om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle; |
| 4 | saa skal du finde Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øjne. |
| 5 | Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand! |
| 6 | Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette. |
| 7 | Vær ikke viis i dine egneøjne; frygt Herren, og vig fra det onde! |
| 8 | Det skal være en Lægedom for din Navle og en Vædske for dine Ben. |
| 9 | Ær Herren af dit Gods og af al din Avls Førstegrøde: |
| 10 | Saa skulle dine Lader blive fulde med Overflod og dine Persekar flyde over af Most. |
| 11 | Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og vær ikke utaalmodig ved hans Revselse. |
| 12 | Thi Herren revser den, som han elsker, og som en Fader den Søn, i hvem han har Behag. |
| 13 | Saligt er det Menneske, som har fundet Visdom, og det Menneske, som vinder Forstand. |
| 14 | Thi det er bedre at købe den end at købe Sølv, og at vinde den er bedre end Guld. |
| 15 | Den er dyrebal ere end Perler og alt det, du har Lyst til, kan ikke lignes ved den. |
| 16 | I dens højre Haand er langt Liv, i dens venstre er Rigdom og Ære. |
| 17 | Dens Veje ere yndige Veje, og alle dens Stier ere Fred. |
| 18 | Den er Livsens Træ for dem, som gribe den, og hver den, som holder fast paa æn, skal prises salig. |
| 19 | Herren har grundfæstet Jorden med Visdom, han har beredt Himlene med Forstaild. |
| 20 | Ved hans Kundskab skiltes Dybene, og ved den dryppe Skyerne med Dug. |
| 21 | Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øjne, bevar Fasthed og Kløgt. |
| 22 | Og de skulle være Liv for din Sjæl og et Smykke for din Hals. |
| 23 | Da skal du vandre tryggelig paa din Vej, og du skal ikke støde din Fod. |
| 24 | Naar du lægger dig, da skal du ikke frygte, og naar du har lagt dig, skal din Søvn være sød. |
| 25 | Du skal ikke frygte for pludselig Skræk, ej heller for Ødelæggelsen over de ugudelige, naar den kommer. |
| 26 | Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod fra at fanges. |
| 27 | Hold ikke godt tilbage fra dem, som trænge dertil, naar din Haand har Evne til at gøre det. |
| 28 | Sig ikke til din Næste: Gak bort og kom igen, og i Morgen vil jeg give, naar du dog har det. |
| 29 | Optænk ikke ondt imod din Ven, naar han bor tryggelig hos dig. |
| 30 | Træt ikke med et Menneske uden Aarsag, naar han ikke har gjort dig ondt. |
| 31 | Misund ikke en Voldsmand, og udvælg ikke nogen af alle hans Veje! |
| 32 | Thi Herren har Vederstyggelighed til den, som er forvendt, men hans fortrolige Omgang er med de oprigtige. |
| 33 | Herrens forbandelse er i den Ugudeliges Hus, men han velsigner de retfærdiges Bolig. |
| 34 | Dersom de ere Spottere, da skal han spotte dem, men de ydmyge skal han give Naade. |
| 35 | De vise skulle arve Ære, men Daarerne skulle faa Skam til Del. |
