| 1 | Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal. |
| 2 | Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske. |
| 3 | Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige. |
| 4 | Hvo for op til Himmelen og for ned? Hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fstsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo. |
| 5 | Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham. |
| 6 | Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner. |
| 7 | Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør: |
| 8 | Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød; |
| 9 | at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn. |
| 10 | Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld. |
| 11 | Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder; |
| 12 | der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet; |
| 13 | der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret; |
| 14 | der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene. |
| 15 | Blodsugersken, har to Døtre, "giv hid! giv hid!" Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: "Nok!" |
| 16 | Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger Ikke: "Nok!" |
| 17 | Et Øje, som spotter Faderen, og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge; og Ørneunger skulle æde det. |
| 18 | Tre Ting ere mig for underlige; og fire Ting kender jeg ikke: |
| 19 | Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru. |
| 20 | Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret. |
| 21 | Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud: |
| 22 | Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han blive mæt af Brød; |
| 23 | under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving. |
| 24 | Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise: |
| 25 | Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren; |
| 26 | Kaninerne ere et af mægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen; |
| 27 | Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet. Skare; |
| 28 | Firbenet griber fat med Hænær, og dog er det i Kongepaladser. |
| 29 | Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang: |
| 30 | Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt; |
| 31 | Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod. |
| 32 | Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund! |
| 33 | Thi den som trykker Mælk, før Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf. |
