| 1 | Min Søn! dersom du er gaaet i Borgen hos din Næste, har givet Haandslag til den fremmede; |
| 2 | har du bundet dig ved din Munds Ord, ladet dig fange ved din Munds Ord: |
| 3 | Saa gør dog dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig for hans Fødder, og træng ind paa din Næste! |
| 4 | Tilsted ikke dine Øjne at sove eller dine Øjenlaage at slumre. |
| 5 | Fri dig som en Raa af Jægerens Haand og som en Fugl af Fuglefængerens Haand. |
| 6 | Du lade! gak til Myren, se dens Veje, og bliv viis. |
| 7 | Skønt den ikke har nogen Fyrste, Foged eller Hersker, |
| 8 | bereder den om Sommeren sin Mad, den samler om Høsten sin Spise. |
| 9 | Du lade! hvor længe vil du ligge? naar vil du staa op af din Søvn? |
| 10 | Sov lidt endnu, blund lidt, fold Hænderne lidt for at hvile: |
| 11 | Saa skal din Armod komme som en Landstryger og din Trang som skjoldvæbnet Mand. |
| 12 | Et nedrigt Menneske, en uretfærdig Mand er den, som gaar med en vanartig Mund; |
| 13 | den, som giver Vink med sine Øjne, gør Tegn med sine Fødder, peger med sine Fingre; |
| 14 | Den som har forvendte Ting i sit Hjerte og optænker ondt til hver Tid og kommer Trætter af Sted. |
| 15 | Derfor skal hans Ulykke komme hastelig, han skal snart sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være. |
| 16 | Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl: |
| 17 | Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod; |
| 18 | et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde; |
| 19 | den, der som Vidne taler Løgn; og den, Som kommer Trætter af Sted imellem Brødre. |
| 20 | Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov. |
| 21 | Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals! |
| 22 | Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig. |
| 23 | Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys og Undervisningens Revselse er Vej til Livet; |
| 24 | at den maa bevare dig fra en ond Kvinde, fra en fremmed Tunges Sledskhed. |
| 25 | Begær ikke hendes Dejlighed i dit Hjerte, og lad hende ikke indtage dig med sine Øjenlaage! |
| 26 | Thi for en Skøges Skyld gælder det kun om et Stykke Brød, men en anden Mands Hustru fanger den dyrebare Sjæl. |
| 27 | Mon nogen kan tage Ild i sin Barm, uden at hans Klæder brændes op |
| 28 | Eller man nogen kan gaa paa Gløder, uden at hans Fødder brændes? |
| 29 | Saa sker det ham, som gaar ind til sin Næstes Hustru ingen, som rører hende; slipper fri for Straf. |
| 30 | Man ringeagter ikke; at en Tyv stjæler for at mætte sig; naar han er hungrig; |
| 31 | men naar: han bliver greben, maa han betale syv Fold, han maa give alt sit Hus's Gods. |
| 32 | Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjeel, han, ja han gør sligt. |
| 33 | Plage og Skam skal ramme ham, og hans Skændsel skal ikke udslettes. |
| 34 | Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag; |
| 35 | han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skræk. |
