| 1 | Visdommen har bygget sit Hus, har udhugget sine syv Piller; |
| 2 | hun har slagtet sit Slagtekvæg, blandet sin Vin og dækket sit Bord; |
| 3 | hun har udsendt sine Piger, hun kalder fra Toppene af Stadens Høje: |
| 4 | Hvo der er uvidende, den vende sig hid; og til den, som fattes Forstand, siger hun: |
| 5 | Kommer hid æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg har blandet. |
| 6 | Forlader Uvidenhed, saa skulle I leve, og gaar lige frem paa Forstandens Vej. |
| 7 | Hvo som revser en Spotter, henter sig Spot, og hvo som irettesætter den ugudelige, faar Skændsel til Løn. |
| 8 | Sæt ikke en Spotter Rette, at han ikke skal hade dig; sset en viis i Rette, og han skal elske dig. |
| 9 | Giv den vise, og han skal blive visere; undervis den retfærdige, og han skal tage til i Lældom. |
| 10 | Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, og Kundskab om den Hellige er Forstand. |
| 11 | Thi ved mig skulle dine Dage blive mange, og flere Leveaar skulle vor de dig tillagte: |
| 12 | Dersom du er viis, er du viis til dit eget Gavn; men spotter du, skal du bære det alene. |
| 13 | Daarskaben er en urolig Kvinde, idel Uvidenhed, og kender ikke noget. |
| 14 | Og hun sidder ved sit Hus's Dør, paa en Stol paa Stadens Høje, |
| 15 | for at kalde paa dem, som gaa forbi ad Vejen, dem, som vandre ret frem paa deres Stier; |
| 16 | hvo der er uvidende, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, ham taler hun til. |
| 17 | Stjaalet Vand er sødt, og lønligt Brød er lækkert. |
| 18 | Men han ved ikke, at der er Dødninger der; de, som ere indbudne af hende, ere i Dødsrigets Dyb. |
