| 1 | Og jeg vendte tilbage og saa alle de undertrykte, som ilde medhandles under Solen; og se, de undertryktes Taarer, og der var ingen, som trøstede dem, og fra deres Undertrykkeres Haand udgik Vold; derimod havde de ingen, som trøstede dem. |
| 2 | Da prisede jeg de døde som alt vare døde, fremfor de levende, som endnu ere i Live; |
| 3 | men lykkelig fremfor begge dog den, som endnu ikke har været til, som ikke har set den onde Gerning, der gøres under Solen. |
| 4 | Og jeg saa alt Arbejde og al Dygtighed i Gerningen, at det paa, drog en Mand Misundelse af hans Næste; ogsaa dette er Forfængelighed og Aandsfortærelse. |
| 5 | Daaren lægger sine Hænder sammen og fortærer sit eget Kød. |
| 6 | En Haandfuld med Ro er bedre end begge Næver fulde med Møje og Aandsfortærelse. |
| 7 | Og jeg vendte tilbage og saa Forfængelighed under Solen: |
| 8 | Der er den, som er ene og ikke har nogen anden og har hverken Søn eller Broder; dog er der ingen Ende paa alt hans Arbejde, og hans Øjne mættes ikke af Rigdom; og: "For hvem arbejder jeg og lader min Sjæl fattes det gode? ogsaa dette er Forfængelighed og en slem Møje. |
| 9 | Bedre to end een; thi de have en god Løn for deres Arbejde. |
| 10 | Thi dersom de falde, kan den ene oprejse sin Stalbroder, men ve den, som er ene; naar han falder, er der ingen anden til at oprejse ham. |
| 11 | Ogsaa naar to ligge sammen, da have de Varme; men livorledes kan en alene blive varm? |
| 12 | Gaa om nogen vilde, overvælde ham; som er ene, kunde to staa ham imod; og den dobbelte Traad sønderrives ikke saa snart. |
| 13 | bedre faren er et uiimt Menneske, som ere viist, end en gammel Konge, som er en Daare, og som endnu ikke ved at lade sig advare. |
| 14 | Thi af Fangehuset udgik hin for at blive Konge, medens den, som var født i sit Kongerige, blev fattig. |
| 15 | Jeg saa alle dem, som leve, som vandre under Solen; at holde sig til det andet unge Menneske, der indtager hans Sted. |
| 16 | Der var ikke Ende paa alt det Folk, paa alt det, som han gik i Spidsen for, dog skulle Efterkommerne ikke glædes over ham: Thi ogsaa dette er Forfængelighed og Aandsfortærelse. Forvar din Fod, naar du vil gaa til Guds Hus, og vær nær for at høre; dette er bedre, end naar Daarerne yde Slagtoffer; thi de vide ikke, at de gøre ondt. |
