| 1 | Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lillie. |
| 2 | Som en Lillie iblandt Tornene, saa er min Veninde iblandt Døtrene. |
| 3 | Ligesom et Æbletræ iblandt Skovens Træer, saa er min elskede iblandt Sønnerne; jeg begærer at sidde under hans Skygge, og hans Frugt er sød for min Gane. |
| 4 | Han fører mig til Vinhuset, og Kærlighed er hans Banner over mig. |
| 5 | Styrker mig med Rosinkager, vederkvæger mig med Æbler! thi jeg er syg af Kærlighed. |
| 6 | Hans venstre Haand er under mit Hoved, og høs højre Haand omfavner mig. |
| 7 | Jeg besværger eder, I Jerusalems Døtre! ved Raaerne eller ved Hinderne paa Marken, at I ikke vække eller forstyrre den kære, før end hun har Lyst dertil. |
| 8 | Min elskedes Røst! se, der kommer han, springende over Bjergene, hoppende over Højene. |
| 9 | Min elskede er lig en Raa eller en ung Hjort: se, han staar bag vor Væg, han ser ind igennem Vinduerne, kiger igennem Vinduesgitteret. |
| 10 | Min elskede svarer og siger til mig: Staa op, min Veninde! min skønne! og gak frem. |
| 11 | Thi se, Vinteren er forbi, Regnen er gaaet over og dragene bort. |
| 12 | Blomsterne ere komne til Syne i Landet, Sangens Tid er kommen, og Turtelduens Røst er hørt i vort Land. |
| 13 | Figentræet har udskudt sine smaa Figen, og Vinstokkene staa i Blomster og dufte; staa du op, min Veninde! min skønne! og gak frem! |
| 14 | Min Due i Klippens Revner, i Fjeldvæggens Skjul, lad mig se din Skikkelse, lad mig høre din Røst! thi din Røst er sød, og din Skikkelse er yndig. |
| 15 | Griber os Rævene, de smaa Ræve, som fordærve Vingaardene; vore Vingaarde staa i Blomster. |
| 16 | Min elskede er min, og jeg er hans, som vogter Hjorden iblandt Lillierne. |
| 17 | Indtil Dagens Luftning kommer, og Skyggerne fly, vend om, blive lig, min elskede! med en Raa eller en ung Hjort paa Adskillelsens Bjerge! |
