| 1 | Se, du er dejlig, min Veninde! se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer imellem dine Lokker; dit Haar er som en Gedehjord, der kommer op fra Gileads Bjerg. |
| 2 | Dine Tænder, ere som en Hjord klippede Faar, som komme op af Svømmestedet, som alle sammen føde Tvillinger, og iblandt hvilke intet er ufrugtbart. |
| 3 | Dine Læber ere som en Skarlagens Snor, og din Tale er lifiig; dine Tindinger ere som et Stykke af et Granatæble imellem dine Lokker. |
| 4 | Din Hals er som Davids raarn bygget til Rustkamre; der er hængte tusinde Skjolde derpaa, alle de vældiges Skjolde. |
| 5 | Dine to Bryster ere ligesom to unge Rantvillinger, som græsse iblandt Lillier. |
| 6 | Indtil nagens Lilftning kommer, og Skyggerne fly, vil jeg gaa til Myrrabjerget og til Virakshøjen. |
| 7 | Hel dejlig er du, min Veninde! og der er ingen Lyde paa dig. |
| 8 | Med mig, o Brud fra Libanon med mig fra Libanon skal du komme; du skal du komme; du skal skue ned fra Amanas Top, fra Senirs og Hermons Top, fra Løvers Boliger, fra Parders Bjerge. |
| 9 | Du har opfyldt mit Hjerte, min Søster, o Brud! du har opfyldt mit Hjerte med et af dine Øjekast, med en af dine Halskæder. |
| 10 | Hvor liflig er din Kærlighed, min Søster, o Brud! hvor meget bedre end Vin er din Kæerlighed og Duften af dine. Salver fremfor alle vellugtende Urter. |
| 11 | Dine Læber, o Brud! dryppe af Honning; der er Honning og Mælk under din Tunge, og Duften af dine Klæder er ligesom Duften af Libanon. |
| 12 | Min Søster og Brud er en tillukt Have, et tillukt Væld, en forseglet Kilde. |
| 13 | Dine Vækster ere en Lysthave med Granatæbler, med kostelig Frugt, Koferblomster med Narder; |
| 14 | Nardus og Safran, Kalmus og Kanel, med alle Haande Viraks Træer, Myrra og Aloe, samt alle de bedste Urter; |
| 15 | en Kilde i Haverne, en Brønd med levende Vande og Strømme fra Libanon! |
| 16 | Vaagn op, Nordenvind! og kom, Søndenvind! blæs igennem min Have, at dens Vellugt maa brede sig ud; min elskede komme i sin Have og æde sine kostelige Frugter! |
