| 1 | Jeg er kommen, min Søster, Brud! i min Have har lukket min Myrra, tillige med min duftende Urt, jeg har ædt min Honningkage tillige med min Honning, jeg har drukket min Vin tillige med min Mælk; æder, I Venner! drikker og bliver drukne, I elskelige! |
| 2 | Jeg sov, men mit hjerte vaagede. Min elskedes Røst! Han banker: Luk op for mig, min Søster! min Veninde! min Due! min rene! thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Draaber. |
| 3 | Jeg har afført mig min Kjortel; hvorledes skal jeg iføre mig den igen? jeg har toet mine Fødder; hvorledes skal jeg gøre dem urene igen? |
| 4 | Min elskede stak sin Haand igennem Aabningen, og mit Indre blev, heftigt bevæget for hans Skyld. |
| 5 | Da stod jeg op for at lukke op for min elskede; og mine Hænder dryppede med Myrra og mine Fingre med flydende Myrra over Haand fangene paa Laasen. |
| 6 | Jeg lukkede op for min elskede, men min elskede havde vendt sig bort, han var gaaet forbi; jeg var gaaet ud af mig selv, da han talte; jeg ledte efter ham, men faridt ham ikke; jeg kaldte ad ham, men han svarede mig ikke. |
| 7 | Vægterne, som gaa omkring i Staden, fandt mig, de sloge mig, de saarede mig; Vægterne paa Murene toge mit Slør fra mig. |
| 8 | Jeg besværger eder, I Jerusalems Døtre! om I finde min elskede, hvad skulle I forkynde ham? At jeg er syg af Kærlighed. |
| 9 | Hvad er din elskede fremfor en andens elskede, du daaligste iblandt Kvindelne? hvad er din elskede fremfor en andens elskede, at du har saaledes besvoret os? |
| 10 | Min elskede er hvid og rød, udmærket fremfor ti Tusinde. |
| 11 | Hans Hoved er fineste Guld; hans Lokker ere krusede, sorte som Ravnen. |
| 12 | Hans Gane ere som Duer ved Vandbække, badende sig i Mælk, siddende ved fulde, Strømme. |
| 13 | Hans Kinder ere som duftende Blomsterbede, Taarne af vellugtende Urter; hans Læber ere som Lillier, der dryppe med flydende Myrra; |
| 14 | hans Hænder ere Guldringe, besatte med Krysolit er; hans Bug er skinnende Elfenben, belagt med Safirer; |
| 15 | hans Ben ere Marmorstøtter, grundfæstede i Fodstykker af Guld; hans Skikkelse er som Libanon, udvalgt som Gedertræerne; |
| 16 | hans Gane er Sødhed, og han er lutter Yndighed; dette er min elskede, og dette er min Ven, I Jerusalems Døtre! |
