| 1 | Hvor skønne ere dine Trin i Skoene, du ædelbaarne! dine Lænders Bøjninger ere som Smykker, Værk af Kunstnerhaand. |
| 2 | Din Navle er det runde Bæger, det mangler aldrig krydret Vin, din Bug er en Hvededynge, omhegnet med, Lillier. |
| 3 | Dine to Bryster ere libesom to unge Raatvillinger. |
| 4 | Din Hals er som Elfenbenstaarnet, dine Øjne ere Fiskedamme i Hesbon ved Bath-Rabbins Port, din Næse er som Lihanons Taarn, der skiler ud imod Damaskus. |
| 5 | Dit Hoved paa dig er som Karmel, |
| 6 | Haaret paa dit Hoved er som Purpur; Kongen er fængslet i Lokkerne. Hvor dejlig og hvor yndig er du, o kære! i Elskelighed. |
| 7 | Denne din ranke Vækst er ligt et Palmetræ og dine Bryster som Drueklaser. |
| 8 | Jeg sagde: Jeg vil stige op i Palmetræet, jeg vil tage fat paa dets Grene; og dine Brystel vorde som Vinstokkens Drueklaser og din Næses Aande som Æblerne; |
| 9 | og din Gane som den gode Vin, eller gaar glat ned for min elskede og bringer sovendes Læber til at tale. |
| 10 | Jeg er min elskedes, og til mig er hans Attraa. |
| 11 | Kom, min elskede lader os gaa ud paa Marken, lader os blive Natten over i Landsbyerne! |
| 12 | Lader os aarle gaa til Vingaardene, lader os se, om Vinstokken har skudt, om Blomsterne ere udsprungne, og om Granattræerne blomstre; der vil jeg skænke dig min Kærlighed. |
| 13 | Dudaim give Lugt, og ved vore Døre er der alle Haande kostelige Frugter, nye og gamle; o, min elskede! jeg har gemt dem til dig. |
