| 1 | Dette er det Ord, som Esajas, Amoz's Søn, saa om Juda og Jerusalem. |
| 2 | Og det skal ske i de sidste Dage at Herrens Hus's Bjerg skal være grundfæstet oven paa Bjergene og ophøjet over Højene; og alle Hedninger skulle strømme til det. |
| 3 | Og mange Folkeslag skulle komme og sige: Kommer, og lader os gaa op til Herrens Bjerg, til Jakobs Guds Hus, at han maa lære os sine Veje, at vi maa vandre paa hans Stier; thi fra Zion skal ud aa Lov og Herrens Ord fra Jerusalem. |
| 4 | Og han skal dømme imellem Hedningelande og holde Ret for mange Folkeslag, og de skulle omsmede deres Sværd til Hakker og deres Spyd til Haveknive; et Folk skal ikke løfte Sværd imod et andet, og de skulle ikke ydermere øve sig i Krig. |
| 5 | Jakobs Hus! kommer, og Krig. der os vandre i Herrens Lys! |
| 6 | Men du har forskudt dit Folk Jakobs Hus; thi de have fuldt op af Østens Væsen og ere Tegnsudlæggere som Filisterne, og de have Behag i de fremmedes Børn. |
| 7 | Og deres Land fyldtes med Sølv og Guld, og der er ingen Ende paa deres Liggendefæ; og deres Land fyldtes med Heste, og der er ingen Ende paa deres Vogne. |
| 8 | Og deres Land fyldtes med Afguder; de tilbede deres Hænders Gerning, det, som deres Fingre have gjolt. |
| 9 | Derfor nedbøjes Mennesket og Manden fornedres, og du tilgive dem det ej! - |
| 10 | Gak ind i Klippen og skjul dig i Støvet for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld. |
| 11 | Et Menneskes stolte Øjne skulle ydmyges, og Mændenes Højhed skal nedbøjes; men Herren skal alene være høj paa den Dag. |
| 12 | Thi den Herre Zebaoths Dag skal komme over hver hovmodig og høj og over hver ophøjet, at han skal fornedres, |
| 13 | og over alle de høje og anselige Cedre paa Libanon og over alle Ege i Basan |
| 14 | og over alle høje Bjerge og over alle anselige Høje |
| 15 | og over hvert højt Taarn og over hver fast Mur |
| 16 | og over alle Tharsis's Skibe og over alt, hvad der er lysteligt at skue. |
| 17 | Og Menneskets Højhed skal nedbøjes, og Mændenes Højhed skal fornedres; og Herren skal alene være høj paa den Dag. |
| 18 | Og med Afguderne skal det være aldeles forbi. |
| 19 | Og de skulle gaa ind i Klippers Huler og i Jordens Kuler for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han rejser sig for at forfærde Jorden. |
| 20 | Paa den Dag skal Mennesket kaste sine Sølvafguder og sine Guldafguder, som de have gjort sig for at tilbede, bort til Muldvarpene og til Aftenbøkerne, |
| 21 | for at ty ind i Klippernes Kløfter, i Fjeldenes Huler for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han rejser sig for at forfærde Jorden. |
| 22 | Slaar ikke længer eders Lid til Mennesket, som har Aande i sin Næse; thi for hvad er vel han at agte? |
