| 1 | Se, Herren udtømmer Landet og gør det øde, og han forvender dets Skikkelse og adspreder dets indbyggere. |
| 2 | Og det skal gaa Præten som Folket, Herren som Tjeneren, Fruen som Tjenestepigen; den, der sælger, som den, den køber; den, der laaner, som den, der udlaaner; den, som modtager paa Aager, som den, der sætter ud paa Aager. |
| 3 | Landet skal blive helt udtømt og helt udplyndret; thi Herren har talt dette Ord. |
| 4 | Landet sørger, det forsmægter, Jorderige er afmægtigt, det forsmægter; de høje blandt Folket i Landet ere blevne afmægtige. |
| 5 | Thi Landet er besmittet for dets Indbyggeres Skyld; thi de have overtraadt Love, forvendt skikke, gjort den evige Pagt til intet. |
| 6 | Derfor fortærer Forbandelsen Landet, og de, som bo deri, maa bøde; derfor hensvinde de, som bo Landet, og der blive faa Mennesker tilovers. |
| 7 | Mosten sørger, Vintræet vansmægter, alle de, som vare glade af Hjertet, sukke. |
| 8 | Trommernes Glædeslyd er ophørt, de glades Bulder har ladet af; Harpes Glædesklang er ophørt. |
| 9 | De drikke ikke Vin med Sang; den stærke drik er besk for dem, som drikke den. |
| 10 | Den øde Stad er nedbrudt; hvert Hus er tillukket, at ingen gaar ind. |
| 11 | Man jamrer paa Gaderne for Vinen; al Glæde er formørket, Landets Fryd er dragen bort. |
| 12 | Det, som er bleven tilovers i Staden, er; kun Ødelæggelse, og Porten sønderslaas med Bulder. |
| 13 | Thi saa skal det gaa midt i Landet, midt iblandt Folkene, som naar man har rystet et Olietræ, og som med Efterhøsten, naar Vinhøsten er endt. |
| 14 | De skulle opløfte deres Røst, de skulle synge med Fryd, de skulle raabe højere end Havet for Herrens Herligheds Skyld. |
| 15 | Derfor ærer nu Herren, I, som bo i Østen! Herren Israels Guds Navn paa Øerne i Havet. |
| 16 | Vi høre Lovsange fra Jordens yderste Ende: "Herlighed for den retfærdige!" men ulykkelige, ve mig! Røvere røve, ja Røvere røve Rov. |
| 17 | Forfærdelse og Grav og Snare over dig, du Landets Indbygger! |
| 18 | Og det skal ske, om nogen flyr for Forfærdelsens Røst, skal han falde i Graven, og den, som kommer op af Graven, skal fanges i Snaren; thi Sluserne af det høje have opladt sig, og Jordens Grundvold bæver. |
| 19 | Jorden søndelslaas aldeles, Jorden sønderrives aldeles, Jorden bevæges did og did. |
| 20 | Jorden raver som den drukne og svajer som Hængekøjen; dens Overtrædelse er svor over den og den falder og staar ikke op ydermere. |
| 21 | Og det skal ske paa den Dag, at Herren skal hjemsøge de højes Hær i det høje og Jordens Konger Jorden. |
| 22 | Og de skulle samles til Hobe, som Fanger samles til en Hule og blive indelukkede i Fængsel; og efter mange Dage blive de hjemsøgte. |
| 23 | Og Maanen skal beskæmmes og Solen skamme sig; thi den Herre Zebaoth skal regere paa Zions Bjerg og i Jerusalem, og for hans Ældstes Ansigt er der Herlighed. |
