| 1 | Thi se, Herren, den Herre Zebaoth, skal borttage fra Jerusalem og fra Juda al Slags Støtte, hver Støtte af Brød og hver Støtte af Vand; |
| 2 | Vældige og Krigsmænd, Dommere og Profeter og Spaamænd og Ældste; |
| 3 | Øverster over halvtredsindstyve og anselige Personer og Raadsherrer og vise Mestre og Koglere. |
| 4 | Og jeg vil give dem Drenge til Fyrster, og barnagtige skulle regere over dem. |
| 5 | Og Folket skal trænges, den ene imod den anden og hver imod sin Næste; de skulle være overmodige, den unge imod den gamle og den ringeagtede imod den ærede. |
| 6 | Og naar en tager fat paa sin Broder i sin Faders Hus og siger: Du har Klæder, vær vor Fyrste; lad denne faldende Bygning være under din Haand: |
| 7 | Saa skal han paa den Dag tage til Orde og sige: Jeg vil ikke læge eders Skade, og der er hverken Brød, ej heller Klæder i mit Hus, sætter ikke mig til Fyrste over Folket! |
| 8 | Thi Jerusalem styrter, og Juda falder, efterdi deres Tunge og deres Idræt er imod Herren til at trodse hans Herligheds Øjne. |
| 9 | Deres Ansigters Forhærdelse vidner imod dem, og de bære deres Synd til Skue som Sodoma, de dølge den ikke. Ve deres Sjæl! thi de have ført sig selv Ulykke paa. |
| 10 | Siger om de retfærdige, at det skal gaa dem vel; thi de skulle æde deres Idrætters Frugt. |
| 11 | Ve den ugudelige! det skal gaa ham ilde; thi det, hans Hænder have gjort, skal gengældes ham. |
| 12 | Børn trænge mit Folk, og Kvinder herske over det; mit Folk! dine Førere forføre dig, og Vejen, du vandrer paa, have de ødelagt. |
| 13 | Herren er traadt frem for at gaa i Rette, og han staar for at dømme Folkene. |
| 14 | Herren vil gaa til Doms over de ældste af sit Folk og over dets Fyrster: - "I have fortæret Vingaarden, Rov fra den fattige er i eders Huse. |
| 15 | Hvi nedtræde I mit Folk og sønderknuse de elendige? siger Herren, den Herre Zebaoth." |
| 16 | Og Herren sagde: Fordi Zions Døtre ophøje sig og gaa med knejsende Nakke og vinke med Øjnene og gaa frem med trippende Gang og rasle med Ankelringene: |
| 17 | Saa skal Herren gøre Zions Døtres Hovedisse skabet, og Herren skal blotte deres Blusel. |
| 18 | Paa den Dag skal Herren borttage Prydelsen: Ankel" ringene og de virkede Huer og Spænderne, |
| 19 | Halskæderne og Armspannene og Hovedklæderne, |
| 20 | de dejlige Huer og Armbaandene og Hovedbaandene og Desmerknapperne og Ørenringene, |
| 21 | Fingerringene og Næseringene, |
| 22 | Helligdagsklæderne og Kaaberne og Forklæderne og Taskerne, |
| 23 | Spejlene og de fine Linklæder og Hvivklæderne og Slørene. |
| 24 | Og det skal ske, at der skal være Stank i Stedet for Vellugt og et Reb i Stedet for Bælte og et skaldet Hoved i Stedet for Haarfletninger og trang Sæk i Stedet for vid Kaabe, Brændemærke i Stedet for Skønhedsplet. |
| 25 | Dine Folk skulle falde ved Sværdet og din Styrke i Krigen. |
| 26 | Og i hendes Porte skal være Bedøvelse og Sorg, og hun selv skal sidde nøgen paa Jorden. |
