| 1 | Vaagn op, vaagn op, ifør dig din Styrke, Zion! ifør dig din Herligheds KIæder, Jerusalem, du hellige Stad! thi ingen uomskaaren eller uren skal ydermere. komme ind i dig. |
| 2 | Ryst Støvet af dig, staa op, tag Sæde, Jerusalem! gør dig løs fra Lænkerne om din Hals, du Zions fangne Datter! |
| 3 | Thi saa siger Herren: I ere solgte for intet, i skulle heller ikke løskøbes ved Penge. |
| 4 | Thi saa siger den Herre, Herre: I Begyndelsen for mit Folk ned til Ægypten for at være fremmed der; og derpaa undertrykker Assur det for intet. |
| 5 | Og nu, hvad har jeg faaet her? siger Herren; thi mit Folk er bortført for intet; dets Herskere hyle, siger Herren, og mit Navn bespottes stedse den ganske Dag. |
| 6 | Derfor skal mit Folk lære at kende mit Navn; ja; derfor paa denne Dag; thi jeg er den, som taler, se, her er jeg. |
| 7 | Hvor dejlige paa Bjergene ere dens Fødder, som bærer glædeligt Budskab, som forkynder Fred, som bærer glædeligt Budskab om godt, som forkynder Frelse og siger til Zion: Din Gud er Konge! |
| 8 | Dine Vægteres Røst er der! de opløfte deres Røst, de synge alle med Fryd; thi. med Øje imod Øje skue de, at Herren vender tilbage til Zion. |
| 9 | Raaber med Fryd, synger med Jubel til Hobe, I Jerusalems øde Steder! thi Herren har trøstet sit Folk, han har genløst Jerusalem. |
| 10 | Herren har blottet sin hellige Arm for alle Hedningernes Øjne, og alle Jordens Ender skulle se vor Guds Frelse. |
| 11 | Bort, bort! drager ud derfra, rører ikke ved noget urent; gaar ud af dens Midte, renser eder, I, som bærer Herrens Kar! |
| 12 | Thi I skulle ikke drage ud med Hast ej heller gaa bort i Flugt; thi Herren gaar for eders Ansigt, og; Israels Gud slutter eders Tog. |
| 13 | Se, min Tjener. skal handle klogelig; han skal ophøjes og opløftes og vorde saare høj. |
| 14 | Ligesom mange forskrækkedes over ham saa var hans, Udseende skæmmet, at han ikke var som en Mand, og, hans Skikkelse, at han ikke var som et Menneskens Barn |
| 15 | saaledes skal han rense mange Hedninger, Konger skulle tillukke deres Mund for ham; thi hvad der ikke var fortalt dem, have de set, og hvad de ikke havde hørt, have de forfaret. |
