| 1 | Kommer og lader os vende om til Herren; thi han har sønderrevet og vil læge os; har han slaget, vil han forbinde os. |
| 2 | Han skal gøle os levende efter to Dage; paa den tredje Dag skal han oprejse os, at vi maa leve for hans Ansigt. |
| 3 | Og vi ville kende, jage efter at kende Herren, som Morgenrøden er hans Opgang vis; og han skal komme til os som Regnen, som Sildigregnen, der væder Jorden. |
| 4 | Hvad skal jeg gøre ved dig, Efraim? hvad skal jeg gøre ved dig, Juda? da eders Kærlighed er som en Sky om Morgenen og som Duggen, der aarle gaar bort. |
| 5 | Derfor huggede jeg bort ved Profeterne, ihjelslog dem ved min Munds Taler; og Dommene over dig komme for Lyset. |
| 6 | Thi jeg har Lyst til Miskundhed og ikke til Offer og til Gudskundskab mer end Brændofre. |
| 7 | Men de have overtraadt Pagten ligesom Adam; der ere de blevne troløse imod mig. |
| 8 | Gilead er en Misdæderstad, fuld af Blodspor. |
| 9 | Som en Stimand lurer, saaledes og en Flok Præster; de myrde paa Vejen til Sikem, thi skændige Ting have de begaaet. |
| 10 | Israels Hus har jeg set gruelige Ting; der har Efraim bedrevet Hor, Israel er besmittet. |
| 11 | Ogsaa Juda over dig er bestemt en Høst, naar jeg omvender mit Folks Fangenskab. |
