| 1 | Hører dette Ord, som Herren taler over eder, Israels Børn! over hele den Slægt, som jeg førte op af Ægyptens Land, idet jeg sagde: |
| 2 | Kun eder har jeg kaldt af alle Slægter paa Jorden; derfor vi jeg hjemsøge eder for alle eders Misgerninger. |
| 3 | Mon to gaa tilsammen, uden naar de have truffet af tale? |
| 4 | Mon en Løve brøler i Skoven, naar der ikke er Rov for den? mon en ung Løve hæver sin Røst fra sin Hule, uden at den har fanget noget? |
| 5 | Mon en Fugl falder i Snaren paa Jorden, naar der ikke er et Garn for den? mon Snaren springer op fra Jorden, uden at den har fanget noget? |
| 6 | Eller mon del stødes i Trompeten i en Stad, uden at Folket forfærdes? eller mon der sker en Ulykke i en Stad, og Herren ikke har gjort den? |
| 7 | Thi den Herre, Herre gør ikke noget, uden at han har aabenbalet sin Hemmelighed for sine Tjenere, Profeterne. |
| 8 | Løven har brølet, hvo skal ikke frygte den Herre, Herre har talt, hvo skal ikke profetere? |
| 9 | Lader det høre over Paladserne i Asdod og over Paladserne i Ægyptens Land, og siger: Samler eder paa Samarias Bjerge og ser de store Forvirringer derudi og de undertrykte i dens Midte! |
| 10 | Og de vide ikke at gøre Ret, siger Herren, de, som opdynge Vold og Ødelæggelse i deres Paladser. |
| 11 | Derfor, saa siger den Herre, Herre: Der kommer Fjender, og det trindt omkring Landet, og han skal nedstyrte din Magt fra dig, og dine Paladser skulle plyndres. |
| 12 | Saa sigei Herren: Saaledes som en Hyrde redder to Ben eller en Ørelap af Løvens Mund, saa skulle Israels Børn reddes, de, som sidde i Samaria, i hjørnet af Løjbænken og paa Lejets Damaskhynder. |
| 13 | Hører og vidner for Jakobs Hus, siger den Herre, Herre, Zebaoths Gud, |
| 14 | at paa den Dag, naar jeg hjemsøger Israel for dets Overtrædelser, da vil jeg hjemsøge Bethels Altre, og Alterets Horn skulle afhugges og falde til Jorden. |
| 15 | Og jeg vil nedslaa Vinterhuset tillige med Sommerhuset, og Elfenbenshusene skulle forgaa, og de mange Huse skulle faa Ende, siger Herren. |
