| 1 | Hører dette Ord, som jeg opløfter over eder, en Klagesang, o Israels Hus! |
| 2 | Hun er falden, ej mere skal hun rej se sig, hun, Israels Jomfru! hun er nedkastet paa sin Jord, der er ingen, som rejser hende. |
| 3 | Thi saa siger den Herre, Herre: Den Stad, af hvilken tusinde gik ud, skal beholde hundrede tilovers; og den, af hvilken hundrede gik ud, skal beholde ti tilovers, i hele Israels Hus. |
| 4 | Thi saa siger Herren til Israels Hus: Søger mig, saa skulle I leve. |
| 5 | Og søger ikke Bethel, og kommer ikke til Gilgal, og gaar ikke over til Beersaba; thi Gilgal skal bortføres, og Bethel skal hlive til intet. |
| 6 | Søger Herren, saa skulle I leve, at han ikke som en, Ild skal drage over Josefs Hus, og den skal fortære, og der skal ingen vøre, som slukker i Bethel. |
| 7 | De, som omvende Ret til Melurt og kaste Retfærdighed til Jorden! |
| 8 | Han skaber Syvstjernen og Orion og omvender Dødens Skygge til Morgen og formørker Dagen til Nat, han, som kalder ad Havets Vande, og udøser dem over Jordens Overflade. - "Herren" er hans Navn. - |
| 9 | Han, som lader Ødelæggelse bryde frem over den stærke og Ødelæggelse komme over Befæstningen! |
| 10 | De hade i Porten den, som viser til Rette, og den, som taler oprigtigt, afskyde. |
| 11 | Derfor, fordi I træde paa den fattige og tage en svar Afgift i Korn af ham, saa have I vel bygget Huse af hugne Sten, men I skulle ikke bo i dem; I have plantet lystelige Vingaarde, men I skulle ikke drikke Vin af dem. |
| 12 | Thi jeg ved, at eders Overtrædelser ere mange, og at eders Synder ere svare, idet I trænge den retfærdige, tage Sonepenge og bøje Retten for de fattige i Porten. |
| 13 | Derfor maa den, som er klog, tie i denne Tid; thi det er en ond Tid. |
| 14 | Søger det gode og ikke det onde, paa det I maa leve; og saa skal den Herre Zebaoths Gud være med eder, saaledes som I sige. |
| 15 | Hader det onde, og elsker det gode, og hævder Retten i Porten; maaske Herren, den Zebaoths Gud, maatte vorde det overblevne af Josef naadig. |
| 16 | Derfor, saa siger Herren, den Herre, Zebaoths Gud: Der skal være Klage paa alle Gader, og de skulle sige i alle Stræder: Ve, ve! og de skulle kalde Agerdyrkeren ind til Sorg og til Klage dem, som forstaa sig paa at jamre. |
| 17 | Og i alle Vingaarde skal der være Klage; thi jeg vil drage midt over dig, siger Herren. |
| 18 | Ve dem, som begære Herrens Dag hvortil skal Herrens Dag være eder? den er Mørke og ikke Lys; |
| 19 | ligesom naar een flyr for Løven, og der da møder ham en Bjørn, og naar han er kommen i Huset og støtter sig med sin Haand til Væggen, der da en Slange bider ham. |
| 20 | Er ikke Herrens Dag Mørke uden Lys og bælgmørk uden Skin paa den? |
| 21 | Jeg hader, jeg foragter eders Fester, og jeg finder ikke Behag i eders Højtidsforsamlinger. |
| 22 | Thi om I end ofre mig Brændofre, saa har jeg dog ikke Behag i eders Gaver; og jeg ser ikke hen til Takoffer af eders fede Kvæg. |
| 23 | Tag bort fra mig dine Sanges Brusen; dine Harpers Toner gider jeg ikke høre. |
| 24 | Men Retten skal bølge frem som Vandene og Retfærdighed som en stedse rindende Bæk. |
| 25 | Mon I have bragt mig Slagtofre og Madofre i Ørken i fyrretyve Aar, o Israels Hus! |
| 26 | Men I have baaret eders Konges Hytte og eders Billeders Opstilling, eders Guds Stjerne, som I havde gjort eder. |
| 27 | Og jeg vil bortføre eder ud hinsides Damaskus, siger Herren, Zebaoths Gud er hans Navn. |