| 1 | Saaledes lod den Herre, Herre mig se et Syn: Og se, en Kurv med Sommerfrugt. |
| 2 | Og han sagde: Hvad ser du, Amos? og jeg sagde: En Kurv med Sommerfrugt; da sagde Herren til mig: Enden er kommen for mit Folk Israel, jeg vil ikke ydermere blive ved at skaane det. |
| 3 | Men Sangene i Paladset skulle blive til Hyl paa denne Dag, siger den Herre, Herre; der er mange dsde Kroppe, paa alle Steder har man kastet dem hen tys! |
| 4 | Hører dette, I, som hige efter den fattige og efter at gøre Ende paa de ringe i Landet; |
| 5 | idet I sige: Naar vil Nymaanen gaa forbi, for at vi kunne sælge Korn, og Sabbaten, for at vi kunne lade op for Kornforraadet; at vi kunne gøre Efaen liden, og Sekelen stor og forvende Vægtskaalene med Svig? |
| 6 | at vi kunne købe de ringe for Penge og den fattige formedelst et Par Sko, og at vi kunne sælge Affald af Korn? |
| 7 | Herren har svoret ved Jakobs Stolthed: Alle deres Gerninger vil jeg ikke glemme evindelig. |
| 8 | Skal ikke for dette Jorden ryste; saa at hver, som bor derpaa, sørger, og den helt haver sig som Floden, drives hid og did og sænker sig som Ægyptens Flod? |
| 9 | Og det skal ske paa denne Dag, siger den Herre, Herre, da vil jeg lade Solen gaa ned, om Middagen og lade det blive mørkt, for Jorden ved højlys Dag. |
| 10 | Og jeg vil omvende eders Fester til Sorg og alle eders Sange til Klagemaal og bringe Sæk om alle Lænder og gøre hvert Hoved skaldet; og jeg vil give Sorg eder som over en eneste Søn, og det sidste der skal være som en bitter Dag. |
| 11 | Se, de Dage komme, siger den Herre, Herre, da jeg vil sende Hunger i Landet, ikke hunger efter Brød og ikke Tørst efter Vand, men efter at høre Herrens Ord. |
| 12 | Og de skulle vanke hid og did, fra Hav indtil Hav og fra Norden og indtil Østen; de skulle løbe omkring for at søge efter Herrens Ord, og de skulle ikke finde det. |
| 13 | Faa denne Dag skulle de dejlige Jomfruer og de unge Karle forsmægte af Tørst, |
| 14 | de, som sværge ved Samarias Skyld, og sige: Saa sandt din Gud lever, Dan! og saa sandt Beersabas Skik bestaar! Og de skulle falde og ikke rejse sig mere. |