| 1 | Profeti imod Ninive; Elkositen Nahums Syns Bog. |
| 2 | En nidkær og hævnende Gud er Herren, en Hævner og mægtig i Vreden er Herren; en Hævner er Herren imod sine Modstandere, og han bevarer Vrede imod sine Fjender. |
| 3 | Herren er langmodig og af stor Kraft og lader ikke Skyld blive ustraffet; Herrens Vej er i Hvirvelvind og i Storm, og en Sky er hans Fødders Støv. |
| 4 | Han truer Havet og udtørrer det og gør alle Strømmene tørre; vansmægtet er Basan og Karmel, og Libanons Blomster vansmægte. |
| 5 | Bjergene skælve for ham, og Højene smelte, og Jorden hæver sig i Vejret for hans Ansigt og Jorderige og alle, som bo derpaa. |
| 6 | Hvo kan bestaa for hans Fortørnelse? og hvo kan rejse sig under hans brændende Vrede? hans Harme udgyder sig som en IId, og Klipperne sønderbrydes for ham. |
| 7 | God er Herren, et Værn paa Nødens Dag, og han kender dem, som forlade sig paa ham. |
| 8 | Men med en Oversvømmelse drager han forbi og gør Ende paa dens Sted, og Mørke skal forfølge hans Fjender. |
| 9 | Hvad tænke I om Herren? Tilintetgørelse bringer han; Nøden skal ikke komme to Gange. |
| 10 | Ere de end sammenslyngede som Torne og berusede, som det var af deres Vin, skulle de aldeles fortæres som tørt Straa. |
| 11 | Fra dig udgik han, som optænkte ondt imod Herren og oplagde Ondskabs Raad. |
| 12 | Saa siger Herren: Ere de end usvækkede og saaledes mangfoldige, skulle de dog bortmejes, saaledes som de ere, og han skal være forsvunden; jeg har vel plaget dig, men jeg vil ikke plage dig ydermere. |
| 13 | Men nu vil jeg bryde hans Aag af dig og sønderrive dine; Baand. |
| 14 | Og Herren har budet om dig, der skal ikke være Afkom af dit Navn fremdeles; jeg vil udrydde det udskaarne og støbte Billede af din Guds Hus, jeg vil berede din Grav; thi du er funden for let. |
| 15 | |
