| 1 | Tager eder sammen, og samler eder, du Folk, som ikke følte Skam! |
| 2 | førend Beslutningen vorder udført som Avner farer Dagen frem førend Herrens brændende Vrede kommer over eder, førend Herrens Vredes Dag kommer over eder! |
| 3 | Søger Herren, alle I sagtmodige i Landet, som holde hans Lov! søger Retfærdighed, søger Sagtmodighed, maaske kunne I blive skjulte paa Herrens Vredes Dag! |
| 4 | Thi Gaza skal blive forladt, og Askalon skal blive til øde; Asdod skal man uddrive om Middagen, og Ekron skal oprykkes med Rod. |
| 5 | Ve dem, som bebo Egnen ved Havet Kreternes Folk! Herrens Ord er over eder, du Kanaan, Filistelnes Land! og jeg vil ødelægge dig, at ingen skal bo der. |
| 6 | Og Egnen ved Havet skal være til Boliger, som Hyrder udgrave sig, og til Faarefolde. |
| 7 | Og det skal blive en Egn for de overblevne af Judas Hus, paa den skulle de græsse; i Askalons Huse skulle de hvile om Aftenen; thi Herren, deres Gud, skal besøge dem og omvende deres Fangenskab. |
| 8 | Jeg har hørt Moabs Spot og Ammons Børns Forhaanelser, med hvilke de forhaanede mit Folk og ophøjede sig storlig imod dets Landemærke. |
| 9 | Derfor, saa sandt jeg lever, siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Moab skal blive som Sodoma og Aminons Børn som Gomorra, et Hjem for Nælder og en Saltgrav og en Ørk til evig Tid; de overblevne af mit Folk skulle plyndre dem, og Levningen af mit Folk skal arve dem. |
| 10 | Dette skal ske dem for deres hovmods Skyld, fordi de haanede, saa at de ophøjede sig storlig over den Herre Zebaoths Folk. |
| 11 | Forfærdelig skal Herren være over dem, thi han skal lade alle Jordens Guder svinde hen; og de skulle tilbede ham, enhver fra sit Sted, alle Hedningernes Øer. |
| 12 | Ogsaa I, Morianer! skulle være iblandt dem, som ere ihjelslagne ved mit Sværd. |
| 13 | Han skal og udrække sin Haand imod Norden og Ødelægge Assyrien og gøre Ninive til et Øde, til et tørt Land som Ørkenen. |
| 14 | Og Hjorde skulle ligge lniat derudi, alle Slags vilde Dyr i Flok, baade Rørdrum og Pindsvin skulle tilbringe Natten paa dens Søjlehoveder; en Lyd af syngende høres i Vindueshullerne, Grus, ligger over Dørtærskelen; thi dens Cederpanel har han blottet. |
| 15 | Dette er den jublende Stad, som boede tryggelig, som sagde i sit Hjerte: Jeg, og ingen uden jeg; hvorledes er den bleven til et Øde, et Leje for vilde Dyr? hver, som gaar forbi den, vil spotte og ryste sin Haand. |
