| 1 | Og Maria og Aron talede imod Mose for den morlandske Hustrus Skyld, som han havde taget; thi han havde taget en morlandsk Hustru. |
| 2 | Og de sagde: Taler Herren ene og alene ved Mose? mon ikke ogsaa taler ved os? og Herren hørte det. |
| 3 | Men den Mand var saare sagtmodig, fremfor Mennesker paa Jorderige. |
| 4 | Og Herren sagde hastelig til Aron og til Maria: Gaar ud, I tre, til Forsamlingens Paulun; og de tre gik ud. |
| 5 | Da kom Herren ned i en Skystøtte og stod i Paulunets Dør; og han kaldte ad Aron Og Maria, og de gik begge ud. |
| 6 | Og han sagde: Kære, hører mine Ord: Dersom der er en Profet iblandt eder, giver jeg, Herren, mig tilkende for ham i Synet, i Drømmen taler jeg med ham. |
| 7 | Ikke saa med min Tjener Mose; han er tro i mit ganske Hus. |
| 8 | Jeg taler mundtlig med ham og synlig og ikke i mørk Tale, og han beskuer Herrens Lignelse; hvi frygtede I da ikke at tale imod min Tjener, imod Mose? |
| 9 | Og Herrens Vrede optændtes imod dem, og han gik bort. |
| 10 | Og Skyen veg bort fra Paulunet, og se, Maria var spedalsk som Sne; og Aron vendte sig til Maria, og se, hun var spedalsk. |
| 11 | Og Aron sagde til Mose: Hør mig dog, min Herre, læg ikke den Synd paa os, i hvilken vi have gjort daarlig, og i hvilken vi have syndet. |
| 12 | Kære, lad hende ikke være som en Død, hvis halve Kød, naar han kommer ud af sin Moders Liv, er fortæret. |
| 13 | Da raabte Mose til Herren og sagde: Ak, Gud! helbred hende. |
| 14 | Og Herren sagde til Mose: Om hendes Fader havde spyttet hende i hendes Ansigt, skulde hun da ikke skamme sig syv Dage? Lad hende blive udelukket fra Lejren syv Dage; og derefter maa hun optages. |
| 15 | Og Maria blev udelukket fra Lejren syv Dage, og Folket rejste ikke, førend Maria blev optaget. |
| 16 | Og derefter rejste Folket fra Hazeroth, og de lejrede sig i Ørken Paran. |
