| 1 | Og Herren talede til Mose og sagde |
| 2 | Send Mænd for dig, at de bespejde det Land Kanaan, hvilket jeg giver Israels Børn; I skulle sende een Mand for hver sin Fædrene Stamme, enhver iblandt dem skal være en Fyrste. |
| 3 | Saa sendte Mose dem fra Parans Ørk, efter Herrens Mund, Mænd, der alle vare Øverster for Israels Børn. |
| 4 | Og disse ere deres Navne: For Rubens Stamme Sammua, Sakkurs Søn; |
| 5 | for Simeons Stamme Safat, Hori Søn; |
| 6 | for Judas Stamme Kaleb, Jefunne Søn; |
| 7 | for Isaskars Stamme Jigeal, Josefs Søn; |
| 8 | for Efraims Stamme Hosea, Nuns Søn; |
| 9 | for Benjamins Stamme Palti, Rafu Søn; |
| 10 | for Sebulons Stamme Gaddiel, Sodi Søn; |
| 11 | for Josefs Stamme, for Manasse Stamrne Gaddi, Sussi Søn; |
| 12 | for Dans Stamme Ammiel, Gemalli Søn; |
| 13 | for Asers Stamme Sethur, Mikaels Søn; |
| 14 | for Nafthali Stamme Nahebi, Vofsi Søn; |
| 15 | for Gads Stamme Geuel, Maki Søn. |
| 16 | Disse ere Navnene paa de Mænd, som Mose sendte til at bespejde Landet; men Mose kaldte Hosea, Nuns Søn, Josva. |
| 17 | Og Mose sendte dem til at bespejde Kanaans Land og sagde til dem: Drager herfra op I i Sydlandet, og I skulle gaa op paa Bjergene. |
| 18 | Og I skulde bese Landet; hvordan det er, og det Folk, som bor derudi, om det er stærkt eller svagt, om det er lidet eller talrigt, |
| 19 | og hvad det er for et Land som det bor udi, om det er godt eller slet, og hvad det er for Stæder, som det bor udi, om det bor i Lejre eller i Befæstninger, |
| 20 | og hvad det er for et Land, om det er fedt eller magert; om der er Træer i det eller ej, og I skulle være frimodige og tage af Landets Frugt; men det var paa den Tid, da de første Vindruer bleve modne. |
| 21 | Og de gik op og bespejdede Landet, fra Zins Ørk indtil Rehob, til henimod Hamath. |
| 22 | Derefter gik de op i Sydlandet og kom til Hebron, og der var Ahiman, Sesai og Talmai, Anaks Børn; men Hebron var bygget syv Aar førend Zoan i Ægypten. |
| 23 | Og de kom indtil Eskols Bæk og afskare der en Vinkvist og en Vindrueklasse, og to bare den paa en Stang, og de toge af Granatæblerne og af Figenerne. |
| 24 | Dette Sted kaldte man Eskols Bæk for den Klases Skyld, som Israels Børn afskare der. |
| 25 | Og de vendte tilbage fra at bespejde Landet, der fyrretyve Dage vare til Ende. |
| 26 | Og de gik og kom til Mose og tilAron og til al Israels Børns Menighed, til Parans Ørk til Kades; og de bragte dem og al Menigheden Svar igen, og de lode dem se Landets Frugt. |
| 27 | Og de fortalte ham og sagde: Vi kom til Landet, som du sendte os til, og det flyder endog med Mælk og Honning, og denne er Frugten derfra. |
| 28 | Men dog, det er et stærkt Folk, som bor i Landet, og Stæderne ere faste og saare store, vi have ogsaa set Anaks Børn der. |
| 29 | Amalek bor sydligt i Landet, og Hethiten og Jebusiten og Amoriten bor paa Bjerget, og Kananiten bor ved Havet og ved Jordanens Bred. |
| 30 | Men Kaleb beroligede Folket overfor Mose og sagde: Lader os dog gaa op og indtage det til Ejendom; thi vi kunne lettelig bemægtige os det. |
| 31 | Men de Mænd, som vare dragne op med ham, sagde: Vi formaa ikke at drage op mod det Folk; thi det er stærkere end vi. |
| 32 | Og de bragte ondt Rygte om Landet, hvilket de havde bespejdet, ud til Israels Børn og sagde: Det Land, som vi gik igennem at bespejde det, det er et Land, som fortærer sine Indbyggere, og alt det Folk, som vi saa deri, er høje Folk. |
| 33 | Og vi saa der Kæmperne, Anaks Børn, Kæmpeslægt; og vi vare for vore Øjne som Græshopper, og vi vare ligesaa for deres Øjne. |
