| 1 | Og Bileam sagde til Balak: Byg mig her syv Altere, og bered mig her syv Okser og syv Vædre. |
| 2 | Og Balak gjorde, som Bileam sagde; og Balak og Bileam ofrede en Okse og en Væder paa hvert Alter. |
| 3 | Og Bileam sagde til Balak: Stil dig ved dit Brændoffer, og jeg vil gaa hen, maaske Herren møder mig, og det Ord, som han lader mig skue, vil jeg give dig til Kende; og han gik op paa et højt Sted. |
| 4 | og Gud mødte Bileam, og denne sagde til ham: Jeg har oprejst syv Altere og ofret en Okse og en Væder paa hvert Alter. |
| 5 | Da lagde Herren Ord i Bileams Mund og sagde: Vend tilbage til Balak, og saaledes skal du tale. |
| 6 | Og han vendte tilbage til ham, og se, har stod ved sit Brændoffer, han og alle Moabiternes Fyrster. |
| 7 | Da tog har til sit Sprog og sagde: Fra Syrien har Balak, Moabiternes Konge, ladet mig hente, fra Bjergene mod Østen Gak hid, forband mig Jakob, og gak hid, øs Vrede paa Israel! |
| 8 | Hvor ledes skal jeg forbande, da Gud ikke forbander ham? hvorledes skal jeg vredes, da Herren ikke vredes |
| 9 | Thi fra Klippernes Top ser jeg; ham, og fra Højene skuer jeg ham, se det Folk skal bo alene og skal ikke regne sig til Hedningerne |
| 10 | Hvo har talt Jakobs Støv og Tallet paa den fjerde Part af Israel? Min Sjæl dø de oprigtiges Død, og mit Endeligt vorde som hans! |
| 11 | Da sagde Balak til Bileam: Hvad gør du imod mig? jeg tog dig hid til at forbande mine Fjender, og se du har velsignet dem. |
| 12 | Og han svarede og sagde: Skal jeg ikke tage Vare paa at tale det, som Herren lægger i min Mund |
| 13 | Og Balak sagde til ham: Kære kom med mig til et andet Sted, fra hvilket du kan se dem, dog skal ud kun se det yderste af dem, men du skal ikke se dem alle; og forband mig dem derfra. |
| 14 | Og han tog ham med sig paa Zofims Mark til Pisgas Top og byggede syv Altre og ofrede en Okse og en Væder paa hvert Alter. |
| 15 | Og han sagde til Balak: Stil dig her ved dit Brændoffer, og jeg vil saa søge et Møde. |
| 16 | Og Herren mødte Bileam og lagde Ord i hans Mund, og han sagde: Vend tilbage til Balak, og saaledes skal du tale. |
| 17 | Og han kom til ham, og se, han stod ved sit Brændoffer og Moabiternes Fyrster hos ham, og Balak sagde til ham: Hvad sagde Herren? |
| 18 | Og han tog til sit Sprog og sagde: Staa op, Balak, og hør, bøj dit Øre til mig, Zippors Søn! |
| 19 | Gud er ikke et Menneske, at han lyver, ej heller et Menneskes Barn, at han skulde angre; har han sagt det, skulde ikke gøre det? og har han talet, og skulde ikke holde det? |
| 20 | Se, at velsigne er mig overdraget; han velsignede, og jeg kan ikke forandre det. |
| 21 | Han skuede ikke Uret i Jakob, og saa ikke Jammer i Israel; Herren, hans Gud, er med ham, og Kongejubel hos ham. |
| 22 | Gud er den, som førte dem ud af Ægypten, de have megen Styrke som Enhjørningen. |
| 23 | Thi der er ingen Spaadomskunst i Jakob og ingen Sandsigerkunst i Israel; i sin Tid skal der siges til Jakob og til Israel, hvad Gud har gjort. |
| 24 | Se, det Folk skal staa op som en Løvinde og ophøje sig som en Løve; det skal ikke lægge sig, før det æder Rovet og drikker de ihjelslagnes Blod. |
| 25 | Da sagde Balak til Bileam: Du skal hverken forbande det, ej heller skal du velsigne det. |
| 26 | Og Bileam svarede og sagde til Balak: Har jeg ej talet til dig og sagt: Alt det, som Herren vil tale, det vil jeg gøre? |
| 27 | Og Balak sagde til Bileam: Kære, gaa med, jeg vil tage dig med hen hen til et andet Sted; maaske det maatte være Ret for Guds Øjne, at du derfra forbander mig det. |
| 28 | Og Balak tog Bileam med sig paa Peors Top, som skuer ud over Ørken. |
| 29 | Og Bileam sagde til Balak: Byg mig her syv Altere, og bered rnig her syv Okser og syv Vædre. |
| 30 | Og Balak gjorde, som Bileam sagde, og ofrede en Okse og en Væder paa hvert Alter. |
