| 1 | Og Herren talede, til Mose og sagde: |
| 2 | Byd Israels Børn, og du skal sige til dem: I skulle tage Vare paa mit Offer, mit Brød, det er mine Ildofre, til en behagelig Lugt for mig at I ofre mig dem paa deres bestemte Tid. |
| 3 | Og du skal sige til dem: Dette er det Ildoffer, som I skulle ofre Herren: To Lam, aargamle, uden Lyde, hver Dag til et ideligt Brændoffer. |
| 4 | Det ene Lam skal du lave om Morgenen, og det andet Lam skal du lave imellem de tvende Aftener; |
| 5 | og en Tiendepart af en Efa Mel til et Madoffer, blandet med en Fjerdepart af en Hin stødt Olie: |
| 6 | Det er et ideligt Brændoffer, som blev indstiftet paa Sinai Bjerg til en behagelig Lugt, et Ildoffer for Herren. |
| 7 | Og som Drikoffer dertil en Fjerdepart af en Hin til det ene Lam; du skal udøse Drikoffer af stærk Drik paa det hellige Sted for Herren. |
| 8 | Og det andet Lam skal du tillave imellem de tvende Aftener; som Madofret om Morgenen Og som Drikofret dertil, saa skal du lave det, det er et Ildoffer, en behagelig Lugt for Herren. |
| 9 | Men om Sabbatsdagen skal du ofre to Lam, aargamle, uden Lyde, Og to Tiendeparter Mel til et Madoffer, blandet med Olie og Drikfoffer dertil. |
| 10 | Det er hver Sabbats Brændoffer, foruden det idelige Brændoffer og Drikoffer dertil. |
| 11 | Men hver første Dag i eders Maaneder skulle I ofre Herren som et Brændeoffer to unge Tyre og een Væder, syv Lam, aargamle, uden Lyde, |
| 12 | og tre Tiendeparter Mel til Madoffer, blandet med Olie, til hver Tyr, og to Tiendeparter Mel til Madoffer, blandet med Olie, til den ene Væder, |
| 13 | og en Tiendepart Mel til et Madoffer, blandet med Olie, til hvert Lam; det er et Brændoffer, en behagelig Lugt, et Ildoffer for Herren. |
| 14 | Og Drikofret til dem skal være en halv Hin til Tyren og en Trediepart af en Hin til Væderen og en Fjerdepart af en Hin Vin til Lammet; dette er Brændofret paa hver Maaned efter Maanederne i Aaret. |
| 15 | Og der skal laves een Gedebuk til Syndoffer for Herren, foruden det idelige Brændofferog Drikoffer dertil |
| 16 | Men i den første Maaned, paa den fjortende Dag i Maaneden, er det Paaske for Herren. |
| 17 | Og pa den femtende Dag i den samme Maanede er Højtid; man skal æde usyrede Brød i syv Dage. |
| 18 | Pa den første Dag skal der være en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Arbejdsgerning gøre. |
| 19 | Og, I skulle ofre et Ildoffer, et Brændoffer for Herren; to unge Tyre og en Væder og syv Lam, aargamle, de skulle være eder uden Lyde; |
| 20 | og deres Madoffer, Mel, blandet med Olie; tre Tiendeparter skulle I lave til hver Tyr, og to Tiendeparter til Væderen; |
| 21 | og en Tiendepart skal og du lave til hvert Lam af de syv Lam, |
| 22 | dertil een Buk til Syndoffer til at gøre Forligelse for eder. |
| 23 | Foruden Brændofret om Morgenen, som er det idelige Brændoffer, skulle I tillave disse Ting. |
| 24 | Paa denne Maade skulle I lave hver Dag af de syv Dage Brød til et Ildoffer, en behagelig Lugt for Herren; det skal laves foruden det idelige Brændoffer, og Drikoffer dertil. |
| 25 | Og paa syvende Dag skal der være eder en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Arbejdsgerning gøre. |
| 26 | Og paa Førstegrødens Dag, naar I ofre det nye Madoffer for Herren paa eders Ugers Højtid, skal der være eder en hellig Sammenkaldelse, I skulle ingen Arbejdsgerning gøre. |
| 27 | Og I skulle ofre Bændoffer til en behagelig Lugt for Herren: To unge, Tyre, een Væder, syv Lam, aargamle; |
| 28 | og deres Madoffer, Mel, blandet med Olie tre Tiendeparter til hver Tyr, og to Tiendeparter til den ene Væder |
| 29 | en Tiendepart til, hvert Lam af de syv Lam, |
| 30 | een Gedebuk til at gøre Forligelse for eder. |
| 31 | Det skulle I gøre foruden det idelige Brændoffer og dets Madoffer, de skulle være eder uden Lyde og Drikoffer dertil. |