| 1 | Jesu Christi, Davids Søns, Abrahams Søns, Slægtebog. |
| 2 | Abraham avlede Isak; og Isak avlede Jakob; og Jakob avlede Juda og hans Brødre |
| 3 | og Juda avlede Phares og Zara med Thamar; og Phares avlede Esrom; og Esrom avlede Abram; |
| 4 | og Abram avlede Aminadab; og Aminadab avlede Naasson; og Nasson avlede Salmon; |
| 5 | Salmon avlede Booz med Rachab; og Booz avlede Obed med Ruth; og Obed avlede Jessai; |
| 6 | og Jessai avlede Kong David; og Kong David avlede Salomon med Urias' Hustru; |
| 7 | og Salomon avlede Roboam; og Roboam avlede Abia; og Abia avlede Asa; |
| 8 | og Asa avlede Josaphat; og Josaphat avlede Joram; og Joram avlede Ozias; |
| 9 | og Ozias avlede Joatham; og Joatham avlede Achas; og Achas avlede Ezechias; |
| 10 | og Ezechias; avlede Manasse; og Manasse avlede Amon; og Amon avlede Josias; |
| 11 | og Josias avlede Jechonias og hans Brødre ved den babylonske Udlændigheds Tid. |
| 12 | Men efter den babyloniske Udlændighed avlede Jechonias Salathiel; og Salathiel avlede Zorobabel; |
| 13 | og Zorobabel avlede Abiud; og Abiud avlede Eliakim; og Eliakim avlede Azor; |
| 14 | og Azor avlede Sadok; og Sadok avlede Achim; og Achim avlede Eliud; |
| 15 | og Eliud avlede Eleazar; og Eleazar avlede Matthan; og Matthan avlede Jakob; |
| 16 | og Jakob avlede Joseph, Marias Mand; af hende er Jesus født, som kaldtes Christus. |
| 17 | Altsaa ere alle led fra Abraham indtil David fjorten Led, og fra David indtil den babyloniske Udlændighed fjorten Led, og fra den babyloniske Udlændighed indtil Christus fjorten Led. |
| 18 | Men Jesu Christi Fødsel gik saa til. Der Maria, hans Moder, var Joseph trolovet, befandtes hun, førend de kom sammen, at være frugtsommelig af den Hellig Aand. |
| 19 | Men Joseph, hendes Mand, efterdi han var retsindig og ikke vilde offentlig beskæmme hende, besluttede hemmelig at skille sig fra hende. |
| 20 | Men idet han tænkte derpaa, see, da aabenbaredes Herrens Engel for ham i en Drøm og sagde: Joseph, Davids Søn! frygt ikke at annamme din Hustru Maria; thi det, som er avlet i hende er af den Hellig Aand. |
| 21 | Men hun skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus; thi han skal frelse sit folk fra deres Synder. |
| 22 | Men dette skete altsammen, at det skulde fuldkommes, som er talet af Herren ved Profeten, som siger: |
| 23 | see, en Jomfru skal blive frugtsommelig og føde en Søn, og man skal kalde hans Navn Immanuel, hvilket er udlagt: Gud med os. |
| 24 | Men der Joseph vaagnede op af Søvnen, gjorde han, som Herrens Engel havde befalet ham, og han annammede sin Hustru. |
| 25 | Og han kjendte hende ikke, indtil hun havde født sin Søn den førstefødte, og han kaldte hans Navn Jesus. |