| 1 | Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over de urene Aander, at uddrive dem, og at helbrede al Sygdom og Skrøbelighed. |
| 2 | Men disse ere de tolv Apostlers Navne: den første, Simon, som kaldes Petrus, og Andreas, hans Broder; Jakobus, Zebedæus' Søn, og Johannes, hans Broder; |
| 3 | Philippus og Bartholomæus; Thomas og Matthæus den Tolder; Jakobus, Alphæus' Søn, og Lebbæus med Tilnavnet Thaddæus; |
| 4 | Simon Cananites og Judas Ischariot, som og forraadte ham. |
| 5 | Disse Tolv udsendte Jesus, bød dem og sagde: gaar ikke ind i de Samaritaners Stad. |
| 6 | Men gaaer hellere hen til de fortabte Faar af Isarels Huus. |
| 7 | Og naar I gaae ud, da prædiker og siger, at Himmeriges Rige er kommet nær. |
| 8 | Helbreder de Syge, renser de spedalske, opvækker de Døde uddriver Djævle. I have annammet det for Intet, giver det for Intet. |
| 9 | I skulle ikke have Guld, ei Sølv, ei Kobber i Eders Belter; |
| 10 | ei Taske til at reise med, ei heller to kjortler, ei heller Skoe, ei heller Stav; thi en Arbeider er sin Føde værd. |
| 11 | Men hvilken Stad eller By I komme ind udi, udspørger, hvem der er i den, som er det værd, og bliver der, indtil I drage bort. |
| 12 | Men naar I gaae ind i et Huus, da hilser det; |
| 13 | og dersom samme Huus er det værd, da komme Eders Fred over det; men dersom det ikke er det værd, da vende Eders Fred til Eder igjen, |
| 14 | og dersom Nogen ikke vil annamme Eder og ei høre Eders Taler, gaaer ud af det Huus eller den Stad, og afryster Støvet af Eders Fødder. |
| 15 | Sandelig siger jeg Eder, det skal gaae Sodomiters og Gomoriters Land lideligere paa Dommens Dag end denne Stad. |
| 16 | See, jeg sender Eder som Faar midt iblandt Ulve, vorder derfor snilde som Slanger og eenfoldige som Duer. |
| 17 | Vogter Eder for Menneskene; thi de skulle overantvorde Eder til Raadet og hudstryge Eder i deres Synagoger. |
| 18 | I skulle og føres for Fyrster og Konger for min Skyld, dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd. |
| 19 | Men naar de overantvorde Eder, da bekymrer Eder ikke for, hvorledes eller hvad I Skulle tale; thi det skal gives Eder i den samme Time, hvad I skulle tale. |
| 20 | Thi I ere ikke de, som tale, men det er Eders Faders Aand, som taler i Eder. |
| 21 | Men en Broder skal forraade den anden til Døden, og en Fader sit Barn, og Børn skulle sætte sig op mod Forældre og aflive dem. |
| 22 | Og I skulle hades af Alle for mit Navns Skyld; men den, som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig. |
| 23 | Men naar de forfølge Eder i een Stad, da flyer til en anden; thi sandelig siger jeg Eder: I skulle ikke komme til Ende med Israels Stæder, førend Menneskens Søn kommer. |
| 24 | Disciplen er ikke over Mesteren, ei heller Tjeneren over sin Herre. |
| 25 | Det er Disciplen nok, at han bliver som hans Mester, og Tjeneren som Hans Herre; have de kaldet Huusbonden Beelzebul, hvor meget mere hans Huusfolk. |
| 26 | Frygter derfor ikke for dem; thi Intet er skjult, som jo skal aabenbares, og Intet er lønligt, som man jo skal faae at vide. |
| 27 | Hvad jeg siger Eder i Mørket, det taler i Lyset; og hvad der siges Eder i Øret, det prædiker paa Tagene. |
| 28 | Og frygter ikke for dem, som flaae Legemet ihjel, men kunne ikke flaa Sjælen ihjel; menfrygter hellere for den, som kan fordærve baade Sjæl og Legeme i Helvede. |
| 29 | Sælges ikke to Spurve for en Penning? og ikke een af dem falder til Jorden uden Eders Faders Villie. |
| 30 | Ja, endog alle eders hovedhaar ere talte. |
| 31 | Frygter derfor ikke; I ere bedre end mange Spurve. |
| 32 | Derfor, hvo som vil bekjende mig for Menneskene, den vil jeg og bekjende for min Fader, som er i Himlene. |
| 33 | Men hvosomhelst vil nægte mig for Menneskene, den vil jeg og nægte for min Fader, som er i Himlene. |
| 34 | I skulle ikke mene, at jeg er kommen at bringe Fred paa Jorden; jeg er ikke kommen at bringe Fred, men Sværd. |
| 35 | Thi jeg er kommen at tvistiggøre et Menneske imod sin Fader, og Datteren imod sin Moder, og Sønnens Hustru imod hendes Mands Moder, |
| 36 | og en Mands Huusfolk skulle være hans Fjender. |
| 37 | Hvo som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke værd; og hvo som elsker Søn eller Datter mere end mig, er mig ikke værd; |
| 38 | og hvo som ikke tager sit kors og følger mig, er mig ikke værd. |
| 39 | Hvo som finder sit Liv, skal miste det; og hvo som mister sit Liv for min Skyld, skal finde det. |
| 40 | Hvo som annammer Eder, annammer mig; og hvo mig annammer, annammer den som har udsendt mig. |
| 41 | Hvo som annammer en Prophet, fordi han er en Prophet, skal faae en Prophets Løn; og hvo som annammer en Retfærdig, fordi han er en Retfærdig, skal faae en Retfærdigs Løn. |
| 42 | Og hvo som giver en af disse Ringe ikkun et Bæger koldt Vand at drikke, fordi han er en Discipel, sandelig siger jeg Eder, han skal ingenlunde miste sin Løn. |
