| 1 | Og det skete, der Jesus havde fuldendt denne Befaling til sine tolv Disciple, gik han frem derfra, at lære og prædike i deres Stæder. |
| 2 | Men der Johannes hørte i Fængslet Christi Gjerninger, sendte han to af sine Diciple og lod ham sige: |
| 3 | Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden? |
| 4 | Og Jesus svarede og sagde til dem: gaaer hen og forkynder Johannes de Ting, som I høre og see: |
| 5 | Blinde see, og Halte gaae, Spedalske renses, og Døve høre, Døde staae op, og Evangelium prædikes for Fattige; |
| 6 | og salig er den, som ikke forarges paa mig. |
| 7 | Men der disse gik bort, begyndte Jesus at sige til Folket om Johannes: hvad ere I udgangne i Ørken at skue? et Rør, som bevæges hid og did af Veiret? |
| 8 | Eller hvad ere I udgangne et see? et Menneske, iført bløde Klæder? See, de, som bære bløde Klæder, ere i Kongers Huse. |
| 9 | Eller hvad ere I udgangne at see? en Prophet? Ja, jeg siger Eder, endog langt mere end en Prophet! |
| 10 | Thi han er den, om hvem der er skrevet: see, jeg sender min Engel for dit Ansigt, som skal berede din Vei for dig. |
| 11 | Sandelig siger jeg Eder: iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen Større opstanden end Johannes den Døber; men den Mindste i Himmeriges Rige er større end han. |
| 12 | Men fra Johannes den Døbers Dage indtil nu trænger man med Vold ind i HimmerigesRige, og de, som trænge ind, rive det til sig. |
| 13 | Thi alle Propheter og Loven spaaede indtil Johannes. |
| 14 | Og dersom I ville tro det: han er Elias, som skal komme. |
| 15 | Hvo som har Øren at høre med, han høre! |
| 16 | Men hvem skal jeg ligne denne Slægt ved? Den er lig de smaa Børn, som sidde paa Torvene og raabe til deres Staldbrødre og sige: |
| 17 | vi fløitede for Eder, og I vilde ikke danse, vi sang klagelig for Eder, og I vilde ikke græde. |
| 18 | Thi Johannes kom, som hverkend aad eller drak, og de sige: han haver Djævelen. |
| 19 | Menneskens Søn kom, som æder og drikker, og de sige: see, en Fraadser og en Viindranker, Tolderes og Synderes Ven! Dog Viisdommen er retfærdiggjort af sine Børn. |
| 20 | Da begyndte han at skamme de Stæder ud, i hvilke hans fleste kraftige Gjerninger vare gjorte, fordi de ikke havde omvendt sig. |
| 21 | Vee dig, Chorazin! vee dig, Bethsaida; thi havde de kraftige Gjerninger været gjorte i Thyrus og Sidon, som ere gjorte i Eder, da havde de længe siden omvendt sig i Sæk og Aske. |
| 22 | Men jeg siger Eder: det skal gaae Thyrus og Sidon lideligere paa Dommens Dag end Eder. |
| 23 | Og du, Capernaum! du skal nedstødes indtil Helvede; thi dersom de kraftige Gjerninger havde været gjorte i Sodoma, som ere gjorte i dig, var den bleven indtil denne Dag. |
| 24 | Men jeg siger Eder: det skal gaae Sodomas Land lideligere paa Dommens Dag end dig. |
| 25 | Paa den samme Tid udbrød Jesus og sagde: jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! at du har skjult dette for de Vise og Forstandige og aabenbaret det for de Umyndige. |
| 26 | Ja, Fader! thi det var saaledes behageligt for dig. |
| 27 | Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og Ingen kjender Sønnen uden Faderen, og Igen kjender Faderen uden Sønnen og den, som Sønnen vil det aabenbare. |
| 28 | Kommer hid til mig, Alle, som arbeide og ere besværede! og jeg vil give Eder Hvile. |
| 29 | Tager mit Aag paa Eder og lærer af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet: saa skulle I finde Hvile for Eders Sjæle. |
| 30 | Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let. |
