| 1 | Paa den samme Tid hørte Herodes, den Fjerdingsfyrste, Rygtet om Jesus. |
| 2 | Og han sagde til sine Tjenere: denne er Johannes den Døber; han er opreist fra de Døde, derfor tee sig og de kraftige Gjerninger i ham. |
| 3 | Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og kastet ham i Fængsel for Herodias', sin Broder Phililipus Hustrus, Skyld. |
| 4 | Thi Johannes sagde til ham: det er dig ikke tilladt at have hende. |
| 5 | Og han havde gjerne slaget ham ihjel, men frygtede for Folket, thi de holdt, ham for en Prophet. |
| 6 | Men der Herodes holdt sin Fødselsdag, dansede Heodias' Datter for dem; og hun behagede Herodes. |
| 7 | Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad hun begjerede. |
| 8 | Men da hun var tilforn underviist af sin Moder, sagde hun: giv mig hid Johannes den Døbers Hoved paa et Fad. |
| 9 | Og Kongen blev bedrøvet; men for de Eders og for Gjesternes Skyld befoel han det at gives hende. |
| 10 | Og han sendte hen og lod Johannes halshugge i Fængslet. |
| 11 | Og hans Hoved blev baaret paa et Fad og givet Pigen; og hun bar det til sin Moder. |
| 12 | Da kom hans Disciple og toge Legemet og jordede det, og de kom og forkyndte Jesus det. |
| 13 | Og der Jesus det hørte, veg han bort derfra ud i et Skib til et øde Sted afsides; og der Folket det hørte, fulgte de ham tillands fra Stæderne. |
| 14 | Og der Jesus gik frem, saae han meget Folk, og han ynkedes inderligen over dem og helbredte deres Syge. |
| 15 | Men der det var blevet Aften, gik hans Disciple til ham og sagde: Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Folket fare, at de kunne gaae hen i byerne og kjøbe sig Mad. |
| 16 | Men Jesus sagde til dem: de have ikke behov at gaae bort; giver I dem at æde. |
| 17 | Men Jesus sagde til dem: vi have her ikke uden fem Brød og to Fiske. |
| 18 | Men han sagde: henter mig dem hid. |
| 19 | Og han bød Folket sætte sig ned paa Græsset, og tog de fem Brød og de to Fiske, saae op til Himmelen, og velsignede dem; og han brød dem, og gav sine Disciple Brødene, men Disciplene gave Folket dem. |
| 20 | Og de aade alle og bleve mætte; og de opsamlede de overblevne Stykker, tolv Kurve fulde. |
| 21 | Men de, som aade, vare ved fem tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn. |
| 22 | Og strax nødte Jesus sine Disciple til at gaae i Skibet, og i Forveien sætte over til hiin Side, indtil han fik ladet Folket fare. |
| 23 | Og der han havde ladet Folket fare, gik han paa et Bjerg afsides for at bede. Men det var blevet Aften, var han alene der. |
| 24 | Men Skibet var allerede midt paa Søen, og led Nød af Bølgerne; thi Veiret var dem imod. |
| 25 | Men i den fjerde Nattevagt kom Jesus til dem, vandrende paa Søen. |
| 26 | Og der Disciplene saae ham vandre paa Søen, bleve de forskrækkede og sagde: det er et Spøgelse; og de skrege af Frygt. |
| 27 | Men Jesus talede strax til dem og sagde: værer frimodige; det er mig, frygter ikke. |
| 28 | Men Peter svarede ham og sagde: Herre! dersom det er dig, da byd mig komme til dig paa Vandet. |
| 29 | Men han sagde: kom! Og Peter traadte ned af Skibet og vandrede paa Vandet, for at komme til Jesus. |
| 30 | Men der han saae det stærke Veir, frygtede han; og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: Herre, frels mig! |
| 31 | Og Jesus udrakte strax Haanden, og tog fat paa ham og sagde til ham: du lidet Troende, hvi tvivlede du? |
| 32 | Og der de stege ind i Skibet, stilledes Veiret. |
| 33 | Men de, som vare i Skibet, kom og faldt ned for ham og sagde: du er sandelig Guds Søn. |
| 34 | Og da de vare farne over, kom de til Genezareths Land. |
| 35 | Og der Folket paa samme sted kjendte ham, sendte de ud i det ganske Land trindt omkring, og førte alle de Syge til ham. |
| 36 | Og de bade ham, at de maatte ikkun røre ved Sømmen paa hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede. |
