| 1 | Og sex Dage derefter tog Jesus Peter og Jakob og Johannes, hans Broder, til sig, og førte dem affsides op paa et høit Bjerg. |
| 2 | Og han blev forvandlet for dem, og hans Ansigt skinnede som Solen, men hans Klæder blev hvide som Lyset. |
| 3 | Og see, Moses og Elias viste sig for dem og talede med ham. |
| 4 | Da svarede Peter og sagde til Jesus: Herre! her er godt at være; vil du, da ville vil gjøre tre Boliger her, dig een, og Moses een, og Elias een. |
| 5 | Der han endu talede, se, da overskyggede dem en klar Sky; og see, en Røst kom fra Skyen, som sagde: denne er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg har Behagelighed; hører ham! |
| 6 | Og der Disciplene hørte det, faldt de paa deres Ansigt og frygtede saare. |
| 7 | Og Jesus traadte frem, rørte ved dem og sagde: staar op, og frygter ikke. |
| 8 | Men der de opløftede deres Øine, saae de Igen, uden Jesus alene. |
| 9 | Og der de gik ned ad Bjerget, bød Jesus dem og sagde: I skulle Ingen sigde dette Syn, førend Menneskens Søn er opstanden fra de Døde. |
| 10 | Og hans Disciple spurgte ham og sagde: hvad er det da, de Skriftkloge sige; at Elias bør først komme? |
| 11 | Men Jesus svarede og sagde til dem: Elias kommer vel først, og skal skikke alting tilrette. |
| 12 | Men jeg siger Eder, at Elias er alt kommen, og de erkendte ham ikke, men gjorde mod ham, hvad de vilde; saa skal ogsaa Menneskens Søn lide af dem. |
| 13 | Da forstode Disciplene, at han havde talet til dem om Johannes den Døber. |
| 14 | Og der de kom til Folket, gik et Menneske til ham, og fladt paa Knæ for ham og sagde: |
| 15 | Herre! forbarm dig over min Søn! thi han er maanesyg, og lider meget Ondt; thi han falder ofte i Ild og ofte i Vand; |
| 16 | og jeg ledte ham til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham. |
| 17 | Men Jesus svarede og sagde: o du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg taale Eder? Leder mig ham hid. |
| 18 | Og Jesus tiltalede ham haardeligen, og Djævelen foer ud af ham, og Drengen blev karsk fra den samme Stund. |
| 19 | Da gik Disciplene til Jesus afsides og sagde: hvi kunde vi ikke uddrive ham? |
| 20 | Men Jesus sagde til dem: for Eders Vantroes Skyld; thi sandelig siger jeg Eder: dersom I have Tro som et Senepskorn, da kunne I sige til dette Bjerg: flyt dig herfra derhen, saa skal det flytte sig; og Eder skal intet være umuligt. |
| 21 | Men dette Slags farer ikke ud, uden ved Bøn og Faste. |
| 22 | Der de vandrede i Galilæs, sagde Jesus til dem: Menneskens Søn skal overantvordes i Menneskers Hænder; |
| 23 | og de skulle slaae ham ihjel, og han skal opreises paa den tredie Dag. Og de bleve saare bedrøvede. |
| 24 | Men der de kom til Capernaum, gik de, som oppebare Skattens Penninge, til Peter og sagde: betaler Eders Mester ikke Skattens Penninge? |
| 25 | Han sagde: jo. Og der han kom ind i Huset, forekom Jesus ham og sagde: hvad tykkes dig, Simon? af hvem tage Konger paa Jorden Told eller Skat? af deres egne Børn eller af Fremmede? |
| 26 | Peter siger til ham: af Fremmede. Jesus sagde til ham. Saa ere jo Børnene frie. |
| 27 | Men paa det vi ikke Skulle foragrge dem gak hen til Havet, kast en Krog, og tag den første Fisk, som kommer op; og naar du aabner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne og giv dem den for dig og for mig. |
