| 1 | Thi Himmeriges Rige lignes ved en Huusbonde, som udgik tidlig om Morgenen, at leie Arbeidere til sin Viingaard. |
| 2 | Men der han blev eens med Arbeiderne om en Penning om Dagen, sendte han dem i sin Viingaard. |
| 3 | Og han gik ud ved den tredie Time, og saae Andre staae ledige paa Torvet, |
| 4 | og han sagde til dem: gaar I og hen i Viingaarden, og jeg vil give Eder, hvad som ret er. Men de gik hen. |
| 5 | Han gik atter ud ved den sjette og niende Time, og gjorde ligesaa. |
| 6 | Men ved den ellevte Time gik han ud, og fandt Andre staae ledige, og sagde til dem: hvi staae I her den ganske Dag ledige? |
| 7 | De sagde til ham: fordi Ingen leiede os, Han sagde til dem: gaar I ogsaa hen i Viingaarden, og hvad som ret er, skulle I faae. |
| 8 | Men der det blev aften, siger Viingaardenens Herre til sin Foged. kald Arbeiderne, og giv dem Lønnen, og begynd fra de Sidste til de Første. |
| 9 | Og de kom, som vare leiede ved den ellevte Time og fok hver en Penning. |
| 10 | Men der de Første kom, mente de at de skulle faae mere; og fik hver en Penning. |
| 11 | Men der de fik den, knurrede de imod Huusbonden og sagde: |
| 12 | disse Sidste have ikkun arbeidet een Time, og du har gjort dem lige med os, som have baaret Dagens Byrde og Hede. |
| 13 | Men han svarede og sagde til een af dem: Ven! jeg gjør dig ikke Uret; er du ikke bleven eens med mig om en Penning? |
| 14 | Tag Dit, og gak hen. Men jeg vil give denne Sidste ligesom dig. |
| 15 | Eller har jeg ikke Magt til at gjøre med Mit, hvad jeg vil? eller er dit Øie ondt, fordi jeg er god? |
| 16 | Saaledes skulle de Sidste blive de Første, og de Første de Sidste; thi Mange ere kaldede, men Faa ere udvalgte. |
| 17 | Og Jesus drog op til Jerusalem, og tog de tolv Disciple tilside paa Veien, og sagde til dem: |
| 18 | see, vi reise op til Jerusalem og Menneskens Søn skal overantvordes de Ypperstepræster og Skriftkloge; og de skulle fordømme ham til Døden, |
| 19 | og overantvorde Hedningerne ham og bespotte og hudstryge og korsfæste; og paa den tredie Dag skal han opstaae. |
| 20 | Da gik Zebedæus' Sønners Moder til ham med sine Sønner, faldt ned for ham og bad ham om Noget. |
| 21 | Men han sagde til hende: hvad vil du? Hun sagde til ham: siig, at disse mine to Sønner skulle sidde i dit Rige, den ene ved din høire, den anden ved den venstre Side. |
| 22 | Men Jesus svarede og sagde: I vide ikke, hvad I bede. Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke, og døbes med den Daab, som jeg skal døbes med? De sige til ham: vi kunne. |
| 23 | Og han sagde til dem: min Kalk skulle vil vel drikke, og med den Daab, som jeg døbes med, skulle I døbes, men at sidde ved min høire og ved min venstre Side, hører ikke mig til at give Nogen, uden dem, som det er beredt af min Fader. |
| 24 | Og der de Ti det hørte, bleve de vrede paa de to Brødre. |
| 25 | Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: I vide, at Folkenes Fyrster herske over dem, og de Store bruge Myndighed over dem. |
| 26 | Men saa skal det ikke være iblandt Eder; men hvo som vil være stor iblandt Eder, han være Eders Tjener; |
| 27 | og hvo som vil være den Ypperste iblandt Eder, han være Eder underdanig. |
| 28 | Ligesom Menneskens Søn ikke er kommen at lade sig tjene, men at tjene og at give sit Liv til en Gjenløsning for Mange. |
| 29 | Og der de gik ud fra Jericho, fulgte ham meget Folk. |
| 30 | Og see, to Blinde sadde ved Veien, og der de hørte, at Jesus gik forbi, raabte de og sagde: Herre, Davids Søn, forbarme dig over os! |
| 31 | Men Folket truede dem, at de skulle tie; men de raabte mere og sagde: Herre, Davids Søn, forbarme dig over os! |
| 32 | Og Jesus stod stille og kaldte ad dem og sagde: hvad ville I, at jeg skal gjøre Eder? |
| 33 | De sagde til ham: Herre! at vore Øine maatte oplades. |
| 34 | Men Jesus ynkedes inderligen, og rørte ved deres Øine. og strax bleve deres Øine seende, og de fulgte ham. |
