| 1 | Og der de kom nær til Jerusalem, og var komne til Bethpage ved Oliebjerget, da sendte Jesus tvende Disciple og sagde til dem: |
| 2 | gaar hen i den By, som ligger for Eder, og strax skulle i finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig. |
| 3 | Og dersom Nogen taler Eder Noget til, da siger, at Herren har dem behov, saa skal han strax fremsende dem. |
| 4 | Men dette skete altsammen, at det skulde fuldkommes, som er talet ved Propheten, som siger: |
| 5 | forkynder Zions Datter! see, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende paa et Asen og paa Asenindens Føl. |
| 6 | Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befoel dem; |
| 7 | og de hentede Aseninden og Føllet, og lade deres Klæder paa dem; og han satte sig derpaa. |
| 8 | Men de Fleste af Folket bredte deres Klæder paa Veien, andre huggede Grene af Træerne og strøede dem paa Veien; |
| 9 | men Folket, som gik foran og fulgte, raabte og sagde: Hosanna den Davids Søn! velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! Hosanna i det Høieste! |
| 10 | Og der han drog ind i Jerusalem, oprørtes den ganske Stad og sagde: hvo er denne? |
| 11 | Men Folket sagde: det er Jesus, Propheten fra Nazareth i Galilæa. |
| 12 | Og Jesus gik ind i Guds Tempel og uddrev alle dem, som solgte og kjøbte i Templet, og omstødte Vexelerernes Borde og Duekræmmernes Stole. |
| 13 | Og han sagde til dem: der er skrevet: mit Huus skal kaldes et Bedehuus, men I have gjort det til en Røverkule. |
| 14 | Og der gik Blinde og Halte til ham i Templet, og han helbredte dem, |
| 15 | Men der de Ypperstepræster og Skriftkloge saae de Undergjerninger, som han gjorde, og at Børnene raabte i Templet og sagde: Hosanna den Davids Søn! bleve de vrede, og sagde til ham: |
| 16 | hører du, hvad disse sige? Men Jesus sagde til dem: jo! have I aldrig læst af de Umyndiges og Diendes Mund skal du berede Lov? |
| 17 | Og han forlod dem og gik udenfor Staden til Bethanien, og blev der. |
| 18 | Men der han om Morgenen igjen gik til Staden, hungrede ham. |
| 19 | Og han saae et Figentræ ved Veien og gik til det, og fandt Intet derpaa, uden Blade alene. og Han sagde til det: aldrig mere voxe Frugt paa dig! Og Figentræet visnede strax. |
| 20 | Og der Disciplene saae det, forundrede de sig og sagde: hvorledes visnede Figentræet saa strax? |
| 21 | Men Jesus svarede og sagde til dem: sandelig siger jeg Eder: dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne gjøre det med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: løft dig og kast dig i Havet, da skal det skee. |
| 22 | Og alt det, I begjære i Bønnen troende, det skulle I faae. |
| 23 | Og der han kom til Templet, traadte til ham, idet han lærte, de ypperstepræster og Folkets Ældste, og sagde: af hvad Magt gjør du dette? og hvo har givet dig denne magt. |
| 24 | Men Jesus svarede og sagde til dem: jeg vil og spørge Eder om een Sag; dersom I sige mig det, vil jeg og sige Eder, af hvad Magt jeg gjør dette. |
| 25 | Johannes' Daab, hveden var den? af Himmelen, eller af Menneskene? Men de betænkte ved sig selv og sagde: sige vi, den var af Himmelen, da vil han spørge os: hvi troede I ham da ikke? |
| 26 | Men sige vi: den var af Menneskene, frygte vi os for Folket; thi de holdt alle Johannes for en Prophet. |
| 27 | Og de svarede Jesus og sagde: vi vide det ikke. Da sagde han og til dem: saa siger jeg ikke heller, af hvad Magt jeg gjør dette. |
| 28 | Men hvad tykkes Eder? Et menneske havde to Sønner; og han gik til den første og sagde: Søn gak hen, arbeid i Dag udi min Viingaard. |
| 29 | Men han svarede og sagde: jeg vil ikke; men derefter angrede det ham, og han gik hen. |
| 30 | Og han gik til den anden og sagde ligesaa. Men han svarede og sagde: Herre, jeg vil; og gik ikke hen. |
| 31 | Hvilken af de to gjorde Faderens Villie? De sagde til ham: den Første. Jesus sagde til dem: sandelig siger jeg Eder, at Toldere og Skjøger gaae for Eder i Guds Rige. |
| 32 | Thi Johannes kom til Eder paa Retfærdigheds Vei, og I troede ham ikke, men Toldere og Skøger troede ham; men enddog I det saae, angrede det Eder alligevel ikke derefter, saa I troede ham. |
| 33 | Hører en anden Lignelse: der var en Huusbonde, som plantede en Viingaard og satte et gjerde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et Taarn; og han leiede den til Viingaardsmænd, og drog udenlands. |
| 34 | Men der Frugtens Tid kom, sendte han sine Tjenere til Viingaardsmændene, at annamme dens Frugter. |
| 35 | Og Viingaardsmændene toge hans Tjenere; en sloge de, en anden dræbte de, en anden stenede de. |
| 36 | Han sendte atter andre Tjenere, flere end de første; og de gjorde ligesaa med dem. |
| 37 | Men derefter sendte han sin Søn til dem og sagde: de ville dog undsee sig for min Søn. |
| 38 | Men der Viingaardsmændene saae Sønnen, sagde de til hverandre: denne er Arvingen; kommer, lader os slaae ham ihjel og tilvende os hans Arv. |
| 39 | Og de toge ham og stødte ham udenfor Viingaarden og sloge ham ihjel. |
| 40 | Naar da Viingaardens Herre kommer, hvad skal han gjøre med disse Viingaardsmænd? |
| 41 | De sagde til ham: han skal ilde omkomme de Onde, og leie sin Viingaard til andre Viingaardsmænd, som skulle give ham Frugterne i deres Tid. |
| 42 | Jesus sagde til dem: have I aldrig læst i Skrifterne: den Steen, som Bygningsmændene forskøde, den er bleven til en Hovedhjørnesteen; det er skeet af Herren, og er underligt for vore Øine. |
| 43 | Derfor siger jeg Eder, at Guds Rige skal tages fra Eder og gives et Folk, som skal bære dets Frugter. |
| 44 | Og hvo som falder paa denne Steen, skal sønderstødes; men hvilken den falder paa, ham skal den knuse. |
| 45 | Og der de Ypperstepræster og Pharisæerne hørte hans Lignelser, mærkede de, at han talede om dem. |
| 46 | Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Folket; thi de holdt ham for en Prophet. |
