| 1 | Da talede Jesus til Folket og til sine Disciple og sagde: |
| 2 | Paa Moses' Stol sidde Skriftkloge og Pharisæer. |
| 3 | Alt det derfor, som de sige Eder, at I skulle holde, det holder og gjører; men gjører ikke efter deres Gjerninger; thi de sige det vel, men gjøre det ikke. |
| 4 | Thi de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge Menneskene dem paa Skuldrene; men selv ville de ikke røre dem med en Finger. |
| 5 | Men de gjøre alle deres Gjerninger for at ansees af Menneskene; thi de gjøre deres Tankeremme brede, og Sømmene paa deres Klæder store. |
| 6 | Og de ville gjerne sidde øverst tilbords ved Nadverne og paa de fornemste Sæder i Synagogerne. |
| 7 | Og de ville gjerne være hilsede paa Torvene, og kaldes Rabbi, Rabbi af Menneskene. |
| 8 | Men I skulle ikke ville kaldes Rabbi; thi Een er Eders Veileder, Christus, men I ere alle Brødre. |
| 9 | Og I skulle ingen kalde Eders Fader paa Jorden; thi Een er Eders Fader, som er i Himlene. |
| 10 | Og I skulle ikke lade Eder kalde Veiledere; thi Een er Eders Veileder, Christus. |
| 11 | Men den Største iblandt Eder skal være Eders Tjener. |
| 12 | Men hvo sig selv ophøier, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies. |
| 13 | Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gaae Ikke derind, og dem, som ville gaae ind, tillade I det ikke. |
| 14 | Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I opæde Enkers Huse, og paa Skrømt bede længe; derfor skulle I faae des haardere Dom. |
| 15 | Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I drage om til Vands og Lands for at finde en Tilhænger; og naar han er bleven det, gjøre I et Helvedes Barn af ham, dobbelt mere end I ere. |
| 16 | Vee Eder, I Blinde Veiledere! I, som sige: hvo som sværger ved Templet, det er Intet; men hvo som sværger ved Guldet i Templet, er skyldig. |
| 17 | I Daarer og Blinde! hvilket er størst? Guldet, eller Templet, som helliger Guldet? |
| 18 | Fremdeles: hvo som sværger ved Alteret, det er Intet; men hvo som sværger ved Gaven, som er derpaa, er skyldig. |
| 19 | I Daarer og Blinde! hvilket er størst? Gaven, eller Alteret, som helliger Gaven? |
| 20 | Derfor, hvo som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved Alt, som er derpaa. |
| 21 | Og hvo som sværger ved Templet, sværger ved det og ved den, som boer deri. |
| 22 | Og hvo som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Throne og ved den, som sidder derpaa. |
| 23 | Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I tiende af Mynte og Dild og Kommen og efterlade de Ting, som svarere ere i Loven, Dom og Barmhjertighed og Tro. Disse Ting burde man gjøre, og ikke forsømme de andre. |
| 24 | I Blinde Veiledere, I, som sige Myggen af, men nedsluge Kamelen! |
| 25 | Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I rense Bægere og Fade udvortes, men indentil ere de fulde af Rov og Uretfærdighed. |
| 26 | Du blinde Pharisæer! rens først det, som er inden i Bøgeret og Fadet, at ogsaa det Udvortes paa dem maa blive reent. |
| 27 | Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! thi I ere ligesom kalkede Grave, hvilke synes deilige udvortes, men indentil ere fulde af døde Been og al Ureenhed. |
| 28 | Ligesaa synes og I vel udvortes retfærdige for Menneskene, men indvortes ere I fulde af Øienskalkhed og Uret. |
| 29 | Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I bygge Propheternes Grave og pryde de Retfærdiges Gravsteder, og sige: |
| 30 | have vi været i vore Fædres Tid, da havde vi ikke været deelagtige med dem i Propheternes Blod. |
| 31 | Saa være I da Vidnesbyrd om Eder selv, at I ere deres Børn, som have ihjelslaaet Propheterne. |
| 32 | Saa fylder og I Eders Fædres Maal! |
| 33 | I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undflye Helvedes Dom? |
| 34 | Derfor, see, jeg sender til Eder Propheter og Vise og Skriftkloge; og nogle af dem skulle I ihjelslaae og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i Eders Synagoger, og forfølge dem fra en Stad til en anden, |
| 35 | at alt det retfærdige Blod skal komme over Eder, som er udgydt paa Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sacharias' Barachias' Søns, Blod, hvilken I sloge ihjel imellem Templet og Alteret. |
| 36 | Sandelig siger jeg Eder, alt dette skal komme over denne Slægt. |
| 37 | Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaaer Propheterne og stener dem, som ere sendte til dig: hvor ofte vilde jeg forsamlet dine Børn, ligervis som en Høne forsamler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke. |
| 38 | See, Eders Huus skal lades Eder øde. |
| 39 | Thi jeg siger Eder: I skulle fra nu af ikke see mig, indtil I sige: velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! |
