| 1 | Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen imøde. |
| 2 | Men de frem af dem vare kloge, og de fem daarlige. |
| 3 | De daarlige toge deres Lamper, men toge ikke Olie med sig. |
| 4 | Men de kloge toge Olie i deres Kar tilligemed deres Lamper. |
| 5 | Og der Brudgommen tøvede, slumrede de alle og sov ind. |
| 6 | Men ved Midnat skete Anskrig: see, Brudgommen kommer; gaaer ham i møde! |
| 7 | Da blev Jomfruerne alle opvakte, og gjorde deres Lamper tilrette. |
| 8 | Men de daarlige sagde til de kloge: giver os af Eders Olie; thi vore Lamper udslukkes. |
| 9 | Men de kloge svarede og sagde: det matte ikke blive nok til os og Eder; men gaar heller hen til Sælgerne, og kjøber for Eder selv. |
| 10 | Men der de vare bortgangne at kjøbe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Bryllup; og Døren blev tillukt. |
| 11 | Siden kom de andre Jomfruer, og sagde: Herre, Herre, lad op for os! |
| 12 | Men han svarede og sagde: sandelig siger jeg Eder, jeg kjender Eder ikke. |
| 13 | Vaager derfor, thi I vide hverken Dag eller Time, paa hvilken Menneskens Søn kommer. |
| 14 | Thi ligsom en Mand, der drog udenlands, kaldte sine Tjenere og overantvordede dem sit Gods, |
| 15 | og gav en frem Talenter, en anden to, og en anden eet, hver efter hans Evne; og han drog strax udenlands. |
| 16 | Da gik den, som havde annammet fem Talenter, hen og kjøbslog med dem, og vandt andre fem talenter. |
| 17 | Ligesaa og den, som havde annammet de to Talenter, ogsaa han vandt andre to. |
| 18 | men den, som havde annammet det ene, gik bort og grov i Jorden og skjulte sin Herrens Penge. |
| 19 | Men en lang Tid derefter kom disse Tjeneres Herre, og holdt Regnskab med dem. |
| 20 | Da gik den frem som havde annammet fem Talenter, og frembragte andre fem Talenter, og sagde: Herre! du overantvordede mig fem Talenter: see jeg har vundet fem andre Talenter med dem. |
| 21 | Men hans Herre sagde til ham; vel, du gode og troe Tjener! du har væet tro over Lidet, jeg vil sætte dig over Meget; gak ind itl din Herres Glæde. |
| 22 | Da gik og den frem, som havde annammet to talenter, og sagde: Herre! du overantvordede mig to Talenter; see, jeg har vundet to andre Talenter med dem. |
| 23 | Hans Herre sagde til ham: vel, du gode og troe Tjener; du har været tro over Lidet, jeg vil sætte dig over Meget; gak ind til din Herres Glæde. |
| 24 | Men den traadte frem, som havde annammet eet Talent, og sagde: Herre! jeg kjendte dig, at du er en haard mand, som høster, der du ikke saaede, og samler, der du ikke spredte; |
| 25 | frygtede hverfor gik jeg hen, og skjulte dit Talent i Jorden; se, der har du, hvad dit er. |
| 26 | Men hans Herre svarede og sagde til ham: du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, der jeg ikke saaede, og samler, der jeg ikke spredte, |
| 27 | derfor burde det dig, at have overantvordet Vexleterne mine Penge; og naar jeg kom, da havde jeg faaet Mit igjen med Rente. |
| 28 | Tager derfor det Talent fra ham og giver det til den, som har ti Talenter. |
| 29 | Thi hver, som har, han skal gives, og han skal have til Overflod; men hvo som ikke har, ham skal endog fratages det, han har. |
| 30 | Og kaster den udygtige Tjener ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel. |
| 31 | Men naar Menneskenes Søn kommer i sin Herlighed, og alle hellige Engle med ham, da skal han sidde paa sin herligheds Trone. |
| 32 | Og alle Folkeslag skulle forsamles for ham, oghan skal skille dem fra hverandre, ligesom en Hyrde skiller Faarene fra Bukkene. |
| 33 | Og han skal stille Faarene ved sin høire Side, men Bukkene ved den venstre. |
| 34 | Da skal Kongen sige til dem ved hans høire Side: kommer hid, min Faders Velsignede! arver det Rige, som Eder er beredt, fra Verdens Grundvold blev lagt. |
| 35 | Thi jeg var hungrig, og I gave mig at æde; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig til Eder; |
| 36 | jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel,, og I kom til mig. |
| 37 | Da skulle de Retfærdige svare ham og sige: Herre! naar saae vi dig hungrig, og gave dig Mad? eller tørstig, og gave dig at drikke? |
| 38 | Naar have vi seet dig fremmed, og taget dig til os? eller nøgen, og have klædt dig? |
| 39 | Naar have vi seet dig syg eller i Fængsel, og ere komne til dig? |
| 40 | Og Kongen skal svare: sandelig siger jeg Eder: hvad I have gjort mod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort mod mig. |
| 41 | Da skal han sige til dem ved den venstre Side: gaaer bort fra mig, I Forbandede! i den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle. |
| 42 | Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at æde; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke; |
| 43 | jeg var fremmed, og I toge mig ikke til Eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg, og i Fængsel, og I besøgte mig ikke. |
| 44 | Da skulle de ogsaa svare ham og sige: Herre! naar have vi seet dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel, og have ikke tjent dig? |
| 45 | Da skal han svare dem og sige; sandelig siger jeg Eder: hvad I ikke have gjort mod een af disse Mindste, have I heller ikke gjort mod mig. |
| 46 | Og de skulle gaae hen, disse til den evige Pine, men de Retfærdige til det evige Liv. |
