| 1 | Men i de samme Dage fremstod Johannes den Døber, som prædikede i Judæas Ørk og sagde: |
| 2 | omvender Eder, thi Himmeriges Rige er kommet nær. |
| 3 | Thi han er den, om hvilken den Prophet Esaias har talet, sigende: det er hans Røst, somraaber i Ørken: bereder Herrens Vei, gjører hans Stier jævne. |
| 4 | Men Johannes havde sit Klædebon af Kamelhaar og et Læderbælte om sin Lænd; men hans Mad var Græshopper og vild Honning. |
| 5 | Da udgik Jerusalem til ham og det ganske Judæa og alt Landet omkring Jordanen. |
| 6 | Og de døbtes af ham i Jordanen og bekjendte deres Synder. |
| 7 | Men der han saae mange Pharisæer og Sadducæer komme til hans Daab, sagde han til dem: I Øgleunger! hvo viste eder at flye fra den kommende Vrede? |
| 8 | Bærer da Omvendelsens værdige Frugter, |
| 9 | og mener ikke at ville sige ved Eder selv: vi have Abraham til Fader; thi jeg siger Eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene. |
| 10 | Men Øxen ligger allerede ved roden af Træerne; derfor, hvert Træ, som ikke bærer god Frygt, skal afhugges og kastes i Ilden. |
| 11 | Jeg døber Eder vel med Vand til Omvendelse; men den, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, hvis Skoe jeg ikke er værdig at bære; han skal døbe Eder med den hellig Aand og Ild. |
| 12 | Hans Kasteskovl er i hans Haand, og han skal igjennemrense sin Lo og samle sin Hvede i laden; men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild. |
| 13 | Da kom Jesus fra Galilæa til Jordanen til Johannes at døbes af ham. |
| 14 | Men Johannes formeente ham det og sagde: Jeg har behov at døbes af dig, og du kommer til mig! |
| 15 | Men Jesus svarede og sagde til ham: tilsted det nu; thi saaledes bør det os at fuldkomme Alt, hvad Ret er. Da tilstedte han ham. |
| 16 | Og der Jesus var døbt, steg han strax op af Vandet, og see, Himlene aabnedes ham, og han saae Guds Aand fare ned som en Due og komme over ham. |
| 17 | Og see, der kom en Røst fra Himlene, som sagde: denne er min Søn den Elskelige, i hvilken jeg haver Behagelighed. |
