| 1 | Men der han saae Folket, steg han op paa et Bjerg; og der han havde sat sig, gik hans Disciple til ham. |
| 2 | Og han oplod sin Mund, lærte dem og sagde: |
| 3 | Salige ere de Fattige i Aanden, thi Himmeriges Rige er deres. |
| 4 | Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales. |
| 5 | Salige ere de Sagtmodige, thi de skulle arve Jorden. |
| 6 | Salige ere de som hungre og tørste efter Retfærdighed, thi de skulle mætte. |
| 7 | Salige ere de Barmhjertige, thi dem skal vederfares Barmhjertighed. |
| 8 | Salige ere de Rene af Hjertet, thi de skulle see Gud. |
| 9 | Salige ere de Fredsommelige, thi de skulle kaldes Guds Børn. |
| 10 | Salige ere de, som lide Forfølgelse for Retfordigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres. |
| 11 | Salige ere I, naar man bespotter og forfølger Eder og taler allehaande Ondt imod Eder for min Skyld og lyver det. |
| 12 | Glæder og fryder Eder, thi Eders Løn skal være megen i Himlene; thi saa have de forfulgt Propheterne, som vare for Eder. |
| 13 | I ere Jordens Salt; men om Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det saltes? Det duer til intet andet end at kastes ud og nedtrædes af Mennesker. |
| 14 | I ere Verdens Lys; den Stad som ligger paa et Bjerg, kan ikke skjules. |
| 15 | Man tænder og ikke et Lys, og sætter det under en Skjeppe, men paa en Lysestage; saa skinner det for alle dem, som ere i Huset. |
| 16 | Lader saa Eders Lys skinne for Menneskene, at de see Eders gode Gjerninger og ære Eders Fader, som er i Himlene. |
| 17 | Mener ikke, at jeg er kommen at opløfte Loven eller Propheterne; jeg er ikke kommen at opløfte men at fuldkomme. |
| 18 | Thi sandelig siger jeg Eder: indtil Himlen og Jorden forgaae, skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tøddel forgaae af Loven, indtil det skeer altsammen. |
| 19 | Derfor, hvo som løser eet af disse mindste Bud og lærer Menneskene saaledes, han skal kaldes den Mindste i Himmeriges Rige; men hvo som dem gjør og lærer, han skal kaldes stor i Himmeriges Rige. |
| 20 | Thi jeg siger Eder: uden Eders Retfærdighed overgaar de Skriftkloges og Pharisæers, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige |
| 21 | I have hørt, at der er sagt de Gamle: du skal ikke ihjelslaae, men hvo som ihjelslaaer, skal være skyldig for Dommen. |
| 22 | Men jeg siger Eder, at hver den, som er vred paa sin Broder uden Aarsag, skal være skyldig for Dommen; men hvo som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Raadet; men hvo som siger: du daare! skal være skyldig til Helvedes Ild. |
| 23 | Derfor, naar Du offrer din Gave paa Alteret og kommer der ihu, at din Broder har noget imod dig, |
| 24 | saa lad blive din Gave der for Alteret, og gak hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offre din Gave. |
| 25 | Vær snart velvillig mod din Modstander, medens du er med ham paa Veien, at Modstaneren ikke skal overantvorde Dommeren dig, og Dommeren skal overantvorde Tjeneren dig, og du skal kastes i Fængsel. |
| 26 | Sandelig siger jeg dig: du skal slet ikke komme derudfra, førend du betaler den sidste Hvid. |
| 27 | I have hørt, at der er sagt de Gamle: du skal ikke bedrive Hoer. |
| 28 | Men jeg siger Eder, at hver den, som seer paa en Kvinde for at begjære hende, har allerede bedrevet Hoer med hende i sit Hjerte. |
| 29 | Men dersom dit høire Øie forager dig, saa riv det ud, og kast det fra dig; thi det er dig gavnligt, at eet af dine Lemmer fordærves, og ikke dit ganske Legme, skal kastes i Helvede. |
| 30 | Og om din høire Haand forarger dig, hug den af og kast den fra dig; thi det er dig gavnligt, at eet af dine Lemmer fordærves, og ikke dit ganske legme skal kastes i Helvede. |
| 31 | Der er sagt, at hvo som skiller sig fra sin hustru, skal give hende et Skilsmissebrev. |
| 32 | Men jeg siger Eder, at hvo som skiller sig fra sin Hustru uden for Hoers Sag, gjør, at hun bedriver Hoer, og hvo som tager en Adskilt tilægte, bedriver Hoer. |
| 33 | I have fremdeles hørt, at der er sagt de Gamle: du skal ikke gjøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder. |
| 34 | Men jeg siger Eder, at I skulle aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Stol, |
| 35 | ei heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ei heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad. |
| 36 | Du skal og ikke sværge ved dit hoved, thi du kan ikke gjøre eet Haar hvidt eller sort. |
| 37 | Men Eders Tale skal være Ja, ja, nei, nei; men hvad der er over dette, er af det Onde. |
| 38 | I have hørt, at der er sagt: Øie for Øie, og Tand for Tand. |
| 39 | Men jeg siger Eder, at I skulle ikke sætte Eder imod det onde; men dersom Nogen giver dig et Slag paa det høire Kindbeen, vend ham det andet ogsaa til. |
| 40 | Og dersom Nogen vil gaae i Rette med dig og tage din kjortel, lad ham og beholde Kappen. |
| 41 | Og dersom Nogen tvinger dig til at gaae en Mil, gak to med ham. |
| 42 | Giv den, som beder dig, og vend ikke fra den, som vil laane af dig. |
| 43 | I have hørt, at der er sagt: du skal elske din Næste, og hade din Fjende. |
| 44 | Men jeg siger Eder: elsker Eders Fjender, velsigner dem, som Eder forbande, gjører dem godt, som Eder hade, og beder for dem, som gjøre Eder Skade og forfølge Eder, |
| 45 | paa det I skulle vorde Eders Faders Børn, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgaae over Onde og Gode og lader regne over Retfærdige og Uretfærdige. |
| 46 | Thi dersom I elske dem, som Eder elske, hvad have I da for Løn? Gjøre ikke ogsaa Toldere det Samme? |
| 47 | Og dersom I hilse Eders Brødre alene, hvad stort gjøre I da? Gjøre ikke Toldere ligesaa? |
| 48 | Værer da fuldkomne, ligesom Eders Fader i Himlene er fuldkommen. |