| 1 | Vogter Eder, at I ikke gjøre Eders Almisse for Menneskene for at ansees af dem ellers have I ikke Løn hos Eders Fader, som er i Himlene. |
| 2 | Derfor, naar du gjør Almisse, skal du ikke lade blæse i Basune for dig, som Øijskalkene gjøre i Synagoger og paa Gader, paa det de kunne æres af Mennesker; Sandelig siger jeg Eder: de have deres Løn borte. |
| 3 | Men naar du gjør Almisse, lad din Venstre Haand ikke vide, hvad din høire gjør, |
| 4 | paa det din Almisse kan være i Løndom, og din Fader som seer i Løndom, han skal betale dig aabenbare. |
| 5 | Og naar du beder, skal du ikke være som Øienskalkene; thi de staae gjerne og bede i Synagoger og paa Hjørner af Gader. paa det de kunne ansees af Menneskene; sandelig siger jeg Eder: de have deres Løn borte. |
| 6 | Men du, naar du beder, gak ind i dit Kammer, og luk din Dør, og beder til din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som seer i Løndom, skal betale dig aabenbare. |
| 7 | Men naar I bede, skulle I ikke bruge overflødige Ord som Hedningerne; thi de mene, at de blive bønhørte for deres mange Ord. |
| 8 | Derfor skulle I ikke vorde dem lige; thi Eders Fader veed, hvad I have behov, førend I bede ham. |
| 9 | Derfor skulle I saaledes bede: Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn; |
| 10 | komme dit Rige; skje din Villie som i Himmelen, saa og paa Jorden; |
| 11 | giv os i Dag vort daglige Brød; |
| 12 | og forlad os vor Skyld, som vi Forlade vore Skyldnere; |
| 13 | og led os ikke ind i Fristelse; men fri os fra det Onde; thi dit er Riget og Kraften og Herligheden i Evighed! Amen. |
| 14 | Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, skal Eders himmelske Fader og forlade Eder; |
| 15 | men forlade I ikke Menneskene deres Overtrædelser, skal Eders Fader ikke heller forade Eders Overtrædelser. |
| 16 | Naar I faste, da ser ikke bedrøvede ud som Øienskalkene; thi de forvende deres Ansigt, paa det Menneskene kunne se dem faste; sandelig siger jeg Eder: de havde deres Løn borte. |
| 17 | Men naar du faster, da salv dit Hoved, og to dit Ansigt, |
| 18 | at ikke Menneskene skulle see dig faste, men din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som seer i Løndom, skal betale dig aabenbare. |
| 19 | Samler Eder ikke Liggendefæ paa Jorden hvor Møl og Rust fordærve, og hvor Tyve igennembryde og stjæle; |
| 20 | samler Eder Liggendefæ i Himmelen, hvor hverken Møl, ei heller Rust fordærver, og hvor Tyve ikke igennembryde, ei heller stjæle. |
| 21 | Thi hvor Eders Liggendefæ er, der vil Eders Hjerte være. |
| 22 | Øiet er Legemets Lys; derfor, dersom dit Øie er sundt, bliver dit ganske Legeme lyst; |
| 23 | men dersom dit Øie er ondt, bliver dit ganske Legeme mørkt. Dersom derfor det Lys der er i dig, er Mørke, hvor stort bliver da Mørket! |
| 24 | Ingen kan tjene to Herrer; thi han maa enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og foragte den anden. I kunne ikke tjene Gud eller Mammon. |
| 25 | Derfor siger jeg Eder: bekymrer Eder ikke for Eders Liv, hvad I skulle æde, og hvad I skulle drikke; ikke heller for Eders legeme, hvad I skulle iføres. Er ikke Livet mere end maden, og legemet mere end klæderne? |
| 26 | Seer til Himmelens Fugle; de saae ikke og høste ikke og sanke ikke i Lader, og Eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke meget mere end de? |
| 27 | Men hvo iblandt Eder kan lægge en Alen til sin Væxt, endog han bekymrer sig derfor? |
| 28 | Og hvi bekymre I Eder for Klæderne? Betragter Lilierne paa Marken, hvorledes de voxe; de arbeide ikke, spinde ikke; |
| 29 | men jeg siger Eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var saa klædt som een af dem. |
| 30 | Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som er i Dag og i Morgen kastes i Ovnen, skulde han ikke meget mere klæde Eder, I lidet troende? |
| 31 | Derfor skulle I ikke bekymre Eder og sige: hvad skulle vi æde? eller: hvad skulle vi drikke? eller: hvormed skulle vi klæde os? |
| 32 | Efter alt saadant søge Hedningerne; thi Eders Himmelske Fader veed, at I have alle disse Ting behov. |
| 33 | Men søger først Guds Rige og hans retfærdighed, saa skulle og alle disse Ting tillægges Eder. |
| 34 | Bekymrer Eder derfor ikke for den anden Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sit Eget. Hver Dag haver nok i sin Plage. |