| 1 | Dømmer ikke, at I skulle ikke dømmes; thi med hvad Dom I dømme skulle I dømmes, |
| 2 | og med hvad Maal I maale, skal Eder igjen maales. |
| 3 | Men hvi ser du Skjærven, som er i din Broders Øie, men Bjelken i dit Øie bliver du ikke vaer. |
| 4 | Eller hvorledes siger du til din Broder: lad mig drage Skjærven ud af dit Øie, og see, der er en Bjelke i dit Øie. |
| 5 | Du Øienskalk! drag først Bjelken ud af dit Øie, og da kan du see til at uddrage Skjærven af din Broders Øie. |
| 6 | Giver ikke Hunde det Hellige, kaster ikke heller Eders Perler for Sviin, at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder og vende sig og sønderrive Eder. |
| 7 | Beder, saa skal Eder gives; søger, saa skulle I finde; banker, saa skal Eder oplades. |
| 8 | Thi hver den, som beder, han faar, og den, som søger, han finder, og den, som banker, ham skal oplades. |
| 9 | Eller hvilket Menneske er iblandt Eder, dersom hans Søn beder ham om Brød, om han give ham en Steen? |
| 10 | Og dersom han beder ham om en Fisk, mon han give ham en Slange? |
| 11 | Dersom da I, som ere onde, vide at give Eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal Eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som ham bede! |
| 12 | Derfor, Alt hvad I ville, at Menneskene skulle gjøre imod Eder, det gjører I ogsaa mod dem; thi saadan er Loven og Profeterne. |
| 13 | Gaaer ind ad den snevre Port; thi den Port er vid, og de Vei er bred, som fører til Fordærvelsen, og de ere mange, som gaae ind igennem den; |
| 14 | thi den Port er snever, og den Vei er trang, som fører til Livet, og de ere faa, som finde den. |
| 15 | Men vogter Eder for de falske Propheter, som kommer til Eder i Faareklæder, men ere indvortes rivende Ulve. |
| 16 | Af deres Frugter skulle I kjenne dem. Kan man og sanke Viindruer af Torne, eller Figen afTidsler? |
| 17 | Saaledes bærer hvert godt Træ gode Frugter, men et raaddent Træ bærer onde Frugter. |
| 18 | Et godt Træ kan ikke bære onde Frugter, og et raaddent træ kan ikke bære gode Frugter. |
| 19 | Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden. |
| 20 | Derfor skulle I kjende den af deres Frugter. |
| 21 | Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal indgaae i Himmeriges Rige, men den, som gjør min Faders Villie, som er i Himlene. |
| 22 | Mange skulle sige til mig paa hiin Dag: Herre, Herre! have vi ikke propheteret ved dit Navn? og havde vi ikke uddrevet Djævle ved dit Navn? og have vi ikke gjort mange kraftige Gjerninger ved dit Navn? |
| 23 | Og da vil jeg bekjende for dem: jeg kjendte Eder aldrig; viger bort fra mig, I, som beflitte Eder paa uret! |
| 24 | Derfor, hver den, som Hører disse mine Ord og gjør efter dem, den vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Huus paa en Klippe. |
| 25 | Og en Skylregn nedfaldt, og vandløbene kom, og Veirene blæste og faldt an paa samme Huus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet paa en klippe. |
| 26 | Og hver, som hører disse mine Ord og gjør ikke efter dem, skal lignes ved en daarlig mand, som byggede sit Huus paa Sand. |
| 27 | Og en Skylregn nedfaldt, og Vandløbene kom, og Veirene blæste og stødte an paa samme Huus, og det faldt, og dets Fald var stort. |
| 28 | Og det begav sig, der Jesus havde fuldendt disse Ord, forundrede Folket sig saare over hans Lærdom; |
| 29 | thi han lærte dem som den, der havde Myndighed, og ikke som de Skriftkloge. |
