| 1 | Jesu Christi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse var, |
| 2 | ligesom skrevet er i Propheterne: see, jeg sender min Engel for dit Ansigt, som skal berede din Vei for dig. |
| 3 | Det er hans Røst, som raaber i Ørken: bereder Herrens Vei, gjører hans Stier jævne. |
| 4 | Johannes døbte i Ørken og prædikede Omvendelsens Daab til Syndernes Forladelse. |
| 5 | Og det ganske Land Judæa gik ud til ham og de af Jerusalem, og de døbtes af ham i Jordans Flod, alle som bekendte deres Synder. |
| 6 | Men Johannes havde Klæder af Kameelhaar og et Læderbelte om sin Lænd, og aad Græshopper og vild Honning. |
| 7 | og prædikede og sagde: der kommer den efter mig, som er stærkere end jeg, for hvem jeg ikke er værdig til at bukke mig ned, at løse hans Skotvinge. |
| 8 | Vel har jeg døbt Eder med Vand, men han skal døbe Eder med den Hellig-Aand. |
| 9 | Og det skete i de samme Dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa, og døbdtes af Johannes i Jordan. |
| 10 | Og strax, der han steg op af Vandet, saae han Himlene adskilte, og Aanden ligesom en Due komme ned over ham. |
| 11 | og der skete en Røst fra Himlene: du er min Søn den Elskelige, i hvilken jeg haver Behagelighed. |
| 12 | Og strax drev Aanden ham ud i Ørken. |
| 13 | Og han var der i Ørken fyrretyve Dage, og blev fristet af Satan, og var blandt Dyrene; ogEnglene tjente ham. |
| 14 | Men efterat Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa, og prædikede Guds Riges Evangelium, |
| 15 | og sagde: Tiden er fuldkommet og Guds Rige er nær; omvender Eder og troer paa Evangelium. |
| 16 | Men der han vandrede ved den galilæiske Sø, saae han Simon og hans Broder Andreas, at de kastede Garn i Søen, (thi de vare Fiskere). |
| 17 | Og Jesus sagde til dem: følger efter mig, saa vil jeg gøre Eder til Menneske-Fiskere. |
| 18 | Og de forlode strax deres Garn og fulgte ham. |
| 19 | Og da han gik lidet frem derfra, saae han Jakobus, Zebedæus' Søn, og hans Broder Johannes, at ogsaa de bødte deres Garn i Skibet; |
| 20 | og han kaldte strax ad dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Leiesvendene, og gik efter ham. |
| 21 | Og de gik ind i Capernaum, og strax paa Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte, |
| 22 | og de forundrede sig saare paa hans Lærdom; thi han lærte dem som den, der havde Myndighed, og ikke som de Skriftkloge. |
| 23 | Og der var et Menneske i deres Synagoge med en ureen Aand, og han raabte høit, |
| 24 | og sagde: ak! hvad have vi med dig at skaffe, Jesus af Nazareth? er du kommen at fordærve os? jeg kjender dig, hvo du er, den Guds Hellige. |
| 25 | Og Jesus truede ham og sagde: ti, og far ud af ham. |
| 26 | Og den urene Aand sled ham, og raabte med stor Røst, og foer ud af ham. |
| 27 | Og de bleve alle forfærdede, saa at de bespurgte sig med hverandre og sagde: hvad er dette? hvad er denne for en ny Lærdom? thi han byder og de urene Aander med Magt, og de lyde ham. |
| 28 | Men hans Rygte kom strax ud i alt det omkringliggende Land i Galilæa. |
| 29 | Og de gik strax ud af Synagogen og kom i Simons og Andreas Huus, med Jakobus og Johannes. |
| 30 | Men Simons Hustrus Moder laae og havde Feber, og strax sagde de ham om hende: |
| 31 | og han gik til hende, tog fat paaa hendes Haand og reiste hende op, og Feberen forlod hende strax, og hun gik dem tilhaande. |
| 32 | Men der det var blevet Aften, der Solen var nedgangen, førte de alle, som vare syge, og de Besatte til ham, |
| 33 | og den ganske Stad var forsamlet for Døren. |
| 34 | Og han helbredte mange, som lede af mangehaande Sygdomme, og uddrev mange Djævle, og lod Djævelene ikke tale; thi de kjente ham. |
| 35 | Og om Morgenen, længe før Dag, stod han op og gik ud og gik hen til et øde Sted, og bad der. |
| 36 | Og Simon og de som vare med ham, skyndte sig efter ham. |
| 37 | Og der de fandt ham, sagde de til ham: Alle lede efter dig. |
| 38 | Og han sagde til dem: lader os gaae til de nærmeste Smaastæder, at jeg og der kan prædike, thi dertil er jeg kommen. |
| 39 | Og han prædikede i deres Synagoger udi al Galilæa, og uddrev Djævle. |
| 40 | Og der kom en Spedalsk til ham, bad ham, og faldt paa Knæ for ham, og sagde til ham: dersom du vil, kan du rense mig. |
| 41 | Men Jesus ynkedes inderligen, og udrakte Haanden og rørte ved ham, og sagde til ham: jeg vil; vorde reen! |
| 42 | Og da han det sagde, gik Spedalskheden strax af ham, og han blev renset. |
| 43 | Og han drev ham strax fra sig, idet han bød ham strengeligen, |
| 44 | og sagde til ham: see til, at du siger Ingen Noget herom; men gak hen, besee dig for Præsten, og offre for din Renselse, det, som Moses har befalet, dem til et Vidnesbyrd. |
| 45 | Men der han kom ud, begyndte han at fortælle Meget derom og udsprede Rygtet om denne Sag, saa at han ikke mere kunde gaae aabenbare ind i en Stad; men han var udenfor paa øde Steder, og allevegne fra kom de til ham. |
