| 1 | Og han stod op derfra og kom til Judæas Grændser igjennem det Land paa hiin Side Jordan, og Folket gik atter til ham i Hobetal; og han lærte dem atter, som han pleiede. |
| 2 | Og Pharisæerne gik til ham og spurgte ham, om det var en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru; for at friste ham. |
| 3 | Men han svarede og sagde til dem: hvad har Moses budet Eder? |
| 4 | Men de sagde: Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev og skille sig fra hende. |
| 5 | Og Jesus svarede og sagde til dem: for Eders Hjerters Haardheds Skyld skrev han Eder dette Bud. |
| 6 | Men fra Skabningens Begyndelse gjorde Gud ham mand og Kvinde; |
| 7 | derfor skal Manden forlade sin fader og Moder og blive fast hos sin Hustru; |
| 8 | og de To skulle være til eet Kjød, saa at de ikke længere ere To, men eet Kjød. |
| 9 | Derfor, hvad Gud har tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adskille. |
| 10 | Og hans Disciple spurgte ham atter i Huset om det Samme. |
| 11 | Og han sagde til dem: hvo som skiller sig fra sin Hustru og tager en Anden tilægte, han bedriver Hoer imod hende. |
| 12 | Og dersom en Kvinde skiller sig fra sin Mand og ægtes af en Anden, hun bedriver Hoer. |
| 13 | Og de førte smaa Børn til ham, at kan skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem. |
| 14 | Men der Jesus det saae, blev han vred og sagde til dem: lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem ikke; thi Guds Rige hører saadanne til. |
| 15 | Sandelig siger jeg Eder: hvo som ikke annammer Guds Rige som et lidet Barn, han skal ingenlunde komme ind i det. |
| 16 | Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne paa dem og velsignede dem. |
| 17 | Og der han var udgangen paa Veien, løb En til og faldt paa Knæ for ham og spurgte ham: gode Mester hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve det evige Liv? |
| 18 | Men Jesus sagde til ham: hvi kalder du mig god? Ingen er god uden een, som er Gud. |
| 19 | Du veed Budene: du skal ikke bedrive Hoer; du skal ikke slaae ihjel; du skal ikke stjæle; du skal ikke tale falsk Vidnesbyrd; du skal ikke besvige; ær din Fader og din Moder. |
| 20 | Men han svarede og sagde til ham: Mester! alt dette har jeg holdt fra min Ungdom. |
| 21 | Men Jesus saae paa ham og fattede Kjærlighed til ham og sagde til ham: een Ting fattes dig; gak bort, sælg, hvad du har, og giv de Fattige det, saa skal du have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, tag Korset og følg mig. |
| 22 | Men han blev ilde tilfreds over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods. |
| 23 | Og Jesus saae sig omkring og sagde til sine Disciple: hvor vanskelig skulle de, som have Rigdom, komme ind i Guds Rige. |
| 24 | Men Disciplene bleve forfærdede over hans Taler. Men Jesus svarede igjen og sagde til dem: Børn! hvor vanskeligt er det, at de, som forlade sig paa Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige. |
| 25 | Det er lettere, at en Kameel gaaer igjennem et Naaleøie, end at en Rig kommer ind i Guds Rige. |
| 26 | Da forfærdedes de en meget mere og sagde til hverandre: hvo kan da blive salig? |
| 27 | Men Jesus saae paa dem og sagde: for Menneskene er det umulligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud. |
| 28 | Men Peter tog til Orde og sagde til ham: see, vi have forladt alle Ting og fulgt dig. |
| 29 | Men Jesus svarede og sagde: sandelig siger jeg Eder, der er Ingen, som har forladt Huus eller Brødre eller Søstre eller Fader eller Moder eller Hustru eller Børn eller Agre for min og Evangeliums Skyld, |
| 30 | der skal jo saae hundrede Fold igjen, nu i denne Tid Huse og Brødre og Søstre og Mødre og Børn og Agre, med Forfølgelser og i den tilkommende Verden et evigt Liv. |
| 31 | Men Mange, som ere de Første, skulle blive de Sidste, og de Sidste blive de Første. |
| 32 | Men de vare paa Veien og gik op til Jerusalem; og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede og fulgte ham med Frygt. Og han tog atter de Tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad han skulde vederfares. |
| 33 | See, vi gaae op til Jerusalem og Menneskens Søn skal overantvordes de Ypperstepræster og Skriftkloge, og de skulle fordømme ham til Døden og overantvorde Hedninger ham; |
| 34 | og de skulle bespotte ham og hudstryge ham og bespytte ham og ihjelslaae ham, og paa den tredie Dag skal han opstaae. |
| 35 | Da gik Jakob og Johannes, Zebedæus' Sønner, til ham og sagde: Mester, vi ønske, at du tilstaaer og det, vi ville bede om. |
| 36 | Han sagde til dem: hvad ville I, at jeg skal gjøre Eder? |
| 37 | Men de sagde til ham: giv os, at vi maa sidde, den ene ved din høire Side og den anden ved din venstre Side, i din Herlighed. |
| 38 | Men Jesus sagde til dem: I vide ikke, hvad I bede. Kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, og døbes med den Daab, som jeg døbes med? |
| 39 | Men de sagde til ham: vi kunne. Men Jesus sagde til dem: I skulle vel drikke den Kalk, som jeg drikker, og døbes med den Daab, som jeg døbes med; |
| 40 | men at sidde ved min høire og ved min venstre Side, hører ikke mig til at give Nogen uden den, som det er beredt. |
| 41 | Og der de Ti hørte det, begyndte de at blive vrede paa Jakob og Johannes. |
| 42 | Da kaldte Jesus dem og sagde til dem: I vide, at de, der ere i Anseelse som Folkenes Fyrster, herske over dem, og de Store iblandt dem bruge Myndighed over dem. |
| 43 | Men det skal ikke være saa iblandt Eder; men hvo som vil blive stor iblandt Eder, skal være Eders Tjener; |
| 44 | og hvo som vil blive den Ypperste iblandt eder, skal være Alles Tjener; |
| 45 | thi Menneskens Søn er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og at give sit Liv til en Igjenløselses Betaling for Mange. |
| 46 | Og de kom til jericho; og der han gik ud af Jericho tillligemed sine Disciple og meget Folk, sad Timæus' Søn, Bartimæus den Blinde, ved Veien og tiggede. |
| 47 | Og der han hørte, at det var Jesus fra Nazareth, begyndte han at raabe og sige: Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig. |
| 48 | Og Mange truede ham, at han skulde tie; men han raabte meget mere: du Davids Søn, forbarm dig over mig! |
| 49 | Og Jesus stod stille og sagde, de skulde kalde ham; og de kaldte den Blinde og sagde til ham: vær frimodig, staa op! han kalder ad dig. |
| 50 | Men han kastede sin Overkjortel fra sig, stod op og kom til Jesus. |
| 51 | Og Jesus svarede og sagde til ham: hvad vil du, at jeg skal gjøre dig? Men den Blinde sagde til ham: Rabbeni, at jeg kan vorde seende! |
| 52 | Men Jesus sagde til ham: gak bort, din Tro har frelst dig. Og strax blev han seende og fulgte Jesus paa Veien. |