| 1 | Og der de kom nær til Jerusalem, til Bethpage og Bethanien ved Oliebjerget, sendte han to af sine Disciple og sagde til dem: |
| 2 | gaar bort til den By, som ligger for Eder, og strax, naar I kommme ind i den, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket intet Menneske har siddet; løser det og fører det hid. |
| 3 | Og dersom Nogen siger til Eder: hvorfor gøre I dette? da siger, at Herren har det behov; saa skal han strax sende det hid. |
| 4 | Men de gik hen og fandt Føllet bundet ved Døren, udenfor paa Veien, og løste det. |
| 5 | Og Nogle af dem som der stode, sagde til dem: hvad gjøre I, at I løse Føllet? |
| 6 | Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde befalet, og de tilstedte dem det. |
| 7 | Og de førte Føllet til Jesus og lagde deres Klæder derpaa, og han satte sig derpaa. |
| 8 | Men Mange bredte deres Klæder paa Veien; men Andre hyggede Grene af Træerne og strøede paa Veien. |
| 9 | Og de, som gik for, og de, som fulgte, raabte og sagde: Hosanna, velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! |
| 10 | Velsignet være vor Fader Davids Rige, som kommer i Herrens Navn! Hosanna i det Høieste! |
| 11 | Og Jesus gik ind i Jerusalem og i Templet, og da han havde beseeet alle Ting, gik ham, der det allerede var Aftenstid, ud til Bethanien med de tolv. |
| 12 | Og den anden Dag, der de gik ud fra Bethanien, hungrede han. |
| 13 | Og han saae et Figentræ langt borte, som havde Blade; da traadte han til, om han kunde finde Noget derpaaa, og der han kom til det, fandt han Intet uden Blade; thi det var ikke Figentid. |
| 14 | Og Jesus talede til det: aldrig mere æde Nogen Frugt af dig! Og hans Disciple hørte det. |
| 15 | Og de kom til Jerusalem; og Jesus gik ind i Templet og begyndte at uddrive dem, som solgte og kjøbte i Templet, og Vexelerernes Borde og Duekræmmernes Stole stødte han om. |
| 16 | Og han tilstedte ikke, at Nogen bar et Kar igjennem Templet. |
| 17 | Og han lærte og sagde til dem: er der ikke skrevet, at mit Huus skal kaldes et Bedehuus for alle Folkeslag? men I have gjort det til en Røverkule. |
| 18 | Og de Skriftkloge og Ypperstepræster hørte det, og søgte, hvorledes de kunde omkomme ham; thi de frygtede for ham, eftersom alt Folket forundrede sig saare over hans Lærdom. |
| 19 | Og da det var blevet Aften, gik han udenfor Staden. |
| 20 | Og om Morgenen, da de gik forbi, saae de, at Figentræet var visnet fra Roden af. |
| 21 | Og da Peter kom det ihu, sagde han til ham: Rabbi! see Figentræet, det du forbandede, er visnet. |
| 22 | Og Jesus svarede og sagde til dem: haver Tro til Gud. |
| 23 | Thi sandelig siger jeg Eder: at hvo som vilde sige til dette Bjerg: løft dig op, og kast dig i Havet, og ikke vilde tvivle i sit Hjerte, men troe, at det skal skee, som han siger, han skal det skee, som han sagde. |
| 24 | Derfor siger jeg Eder: Alt, hvad I begjere i Bønnen, troer, at I skulle faae det, saa skal det vederfares Eder. |
| 25 | Og naar I staae og bede, forlader dersom I have Noget imod Nogen, at og Eders Fader, som er i Himlene, maa forlade Eder Eders Overtrædelser. |
| 26 | Men dersom I ikke forlade, skal Eders Fader, som er i Himlene, ei heller forlade Eder Eders Overtrædelser. |
| 27 | Og de kom attter til Jerusalem; og der han gik i Templet, kom de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Ældtste til ham. |
| 28 | Og de sagde til ham: af hvad Magt gjør du disse Ting? og hvo har givet dig denne magt, at du gjør disse Ting. |
| 29 | Men Jesus svarede og sagde til dem: ogsaa jeg vil spørge Eder om een Sag, og svarer mig, saa vil jeg og sige Eder, af hvad magt jeg gjør disse Ting. |
| 30 | Johannes' Daab, var den af Himmelen eller af Mennesker? Svarer mig. |
| 31 | Og de tænkte ved sig selv og sagde: sige vi, den var af Himmelen, da siger han: hvi troede I ham da ikke? |
| 32 | Men sige vi, den var af Mennesker, da frygtede de for for Folket; thi Alle holdt for, atJohannes virkelig var en Prophet. |
| 33 | Og de svarede og sagde til Jesus: vi vide ikke. Og Jesus svarede og sagde dem: saa siger jeg Eder og ikke, af hvad Magt jeg gjør disse Ting. |
