| 1 | Og der han gik ud af Templet, siger een af hans Disciple til ham: Mester, see, hvilke steene og hvilke Bygninger. |
| 2 | Og Jesus svarede og sagde til ham: seer du disse store Bygninger? der skal ikke lades Steen paa Steen, som jo skal nedbrydes. |
| 3 | Og der han sad paa Oliebjerget, tvert over for Templet, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham i Eenrum: |
| 4 | siig os, naar skulle disse Ting ske? og hvad Tegn skal der være, naar alt dette skal fuldkommes? |
| 5 | Men Jesus svarede dem og begyndte at sige: seer til, at ikke Nogen forfører Eder. |
| 6 | Thi Mange skulle komme i mit Navn og sige: jeg er Christus; og de skulle forføre Mange. |
| 7 | Men naar I høre Krig og Rygte om Krig, da forskrækkes ikke, thi det maa skee, men Enden er ikke endda. |
| 8 | Thi Folk skal reise sig imod Folk, og Rige imod Rige og der skal skee Jordskjælv her og der, og der skal være Hunger og oprør. Dette er Veernes Begyndelse. |
| 9 | Men I, tager vare paa Eder selv; thi de skulle overantvorde Eder for Raadet og for Synagoger; I skulle hudstryges og stilles for Fyrster og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd. |
| 10 | Og Evangelium bør føst at prædikes for alle Folk. |
| 11 | Men naar de føre Eder hen at overantvorde Eder, da bekymrer Eder ikke forud, hvad I skulle tale, betænker Eder ei heller derpaa; men hvad som Eder bliver givet i den samme Time, det taler; thi I ere Ikke de, som tale, men den Hellig Aand. |
| 12 | Men en Broder skal overantvorde den anden til Døden, og Faderen Barnet; og Børn skulle sætte sig op mod Forældre og slaae dem ihjel. |
| 13 | Og I skulle hades af Alle for mit Navns Skyld, men hvor som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig. |
| 14 | Men naar I see Ødelæggelsens Vederstyggelighed, om hvilken Propheten Daniel har talet, at staae, hvor den ikke bør, (hvo det læser, han give agt derpaa!) da flye til Bjergene de, som ere i Judæa; |
| 15 | men hvo som er paa Taget, stige ikke ned i Huset eller gaae ind at hente Noget af sit Huus; |
| 16 | og hvo som er paa Ageren, vende ikke tilbage at hente sit Klædebon. |
| 17 | Men vee de Frugtrsommelige og dem, som give Die, i de Dage! |
| 18 | Men beder, at Eders Flugt ikke skal skee om Vinteren; |
| 19 | thi i de Dage skal være saa stor en Trængsel, som ikke har været fra Skabningens Begyndelse, som Gud skabte, indtil nu, og som ikke heller skal blive. |
| 20 | Og dersom Herren ikke forkortede de Dage, blev intet Menneske frelst; men for de Udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han forkortet de Dage. |
| 21 | Og naar Nogen da siger til Eder: see, her er Christus, eller see der! da skulle I ikke troe det. |
| 22 | Thi falske Christi og falske Propheter skulle opstaae og gjøre Tegn og underlige Gjerninger for at forføre, om det var muligt, endog de Udvalgte. |
| 23 | Men vogter I eder; see, jeg har sagt Eder Alt forud. |
| 24 | Men i de Dage efter den Trængsel skal solen formørkes, og Maanen ikke give sit skin, |
| 25 | og Himmelens Stjerner skulle nedfalde, og de kræfter, som ere i Himlene, skulle røres. |
| 26 | Og da skulle de see Menneskens Søn kommme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed. |
| 27 | Og da skal han sende sine Engle og forsamle sine Udvalgte fra de fire Veir, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende. |
| 28 | Lærer enLignelse af Figentræet: naar Vædsken er kommen i dets Grene, og Bladene skyde ud, saa vide I, at Sommeren er nær. |
| 29 | Ligesaa og I, naar I see, at disse Ting skee, vider, at han er nær vor Dørene. |
| 30 | Sandelig siger jeg Eder: denne Slægt skal ingenlunde forgaae, førend disse Ting skee allesammen. |
| 31 | Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaaae. |
| 32 | Men om den Dag og Time veed Ingen, hveken Englene, som ere i Himmelen, ikke heller Sønnen, men alene Faderen. |
| 33 | Seer til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar den Tid er. |
| 34 | Ligesom et Menneske, som drog udenlands, forlod sit Huus og gav sine Tjenere magt og hver sin Gjerning og bød Dørvogteren, at han skulde vaage. |
| 35 | Derfor vaager; (thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, om Aftenen eller ved Midnateller ved Hanegal eller om Morgenen), |
| 36 | at han ikke, nar han kommer hastelig, skal finde Eder sovende. |
| 37 | Men hvad jeg siger Eder, det siger jeg Alle: vaager! |
