| 1 | Og strax om Morgenen, der de Ypperstepræster med de Ældste og Skriftkloge og det ganske Raad havde holdt Raadslag, bandt de Jesus og førte ham bort og overantvordede Pilatus ham. |
| 2 | Og Pilatus spurgte ham: er du den Jødernes Konge? Med han svarede og sagde til ham: du siger det. |
| 3 | Og de Ypperstepræster anklagede ham meget. |
| 4 | Pilatus spurgte ham atter og sagde: svarer du slet intet? See, hvor meget de vidne imod dig. |
| 5 | Men Jesus svarede endda Intet, saa at Pilatus forundrede sig. |
| 6 | Men han pleiede at give dem een Fange løs om Høitiden, hvilken de begjerede. |
| 7 | Men der var En, som hedte Barrabas, som var fangen med Oprørere, som udi et Opløb havde begaaet Mord. |
| 8 | Og Folket Raabte og begyndte at begjere, at han vilde gjøre med dem, som han altid pleiede. |
| 9 | Men Pilatus svarede dem og sagde: ville I, at jeg skal give Eder den Jødernes Konge løs? |
| 10 | Thi han vidste, at de Ypperstepræster havde overantvordet ham af Avind. |
| 11 | Men de Ypperstepræster tilskyndte Folket at bede, at han hellere skulde give dem Barrabas løs. |
| 12 | Men Pilatus svarede og sagde atter til dem: hvad ville I da, jeg skal gjøre med ham, som I kaldte Jødernes Konge? |
| 13 | Men de raabte atter: korsfæst ham! |
| 14 | Da sagde Pilatus til dem: hvad Ondt har han da gjort? Men de raabte meget mere: korsfæst ham! |
| 15 | Men Pilatus vilde gjøre Folket Fyldest og gav dem Barrabas løs; og Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes. |
| 16 | Men Stridsmændene førte ham hen til Paladset, nemlig Domhuset, og sammenkaldte den ganske Rode. |
| 17 | Og de iførte ham et Purpurklæde og flettede en Tornekrone og satte den paa ham, |
| 18 | og begyndte at hilse ham, sigende hil være dig, du Jødernes Konge! |
| 19 | Og de sloge hans Hoved med et Rør og bespyttede ham og faldt paa Knæ og tilbade ham. |
| 20 | Og der de havde bespottet ham, toge de purpurklædet af ham og iførte ham hans egne Klæder, og de førte ham ud for at kosrfæste hem. |
| 21 | Og de tvang En, som gik forbi, Simon fra Cyrene, som kom fra Marken, Alexanders og Rufus' Fader, til at bære hans Kors. |
| 22 | Og de førte ham til det Sted Golgatha, det er udlagt: Hovedpandested. |
| 23 | Og de gave ham Viin at drikke med Myrrha udi: men han tog det ikke. |
| 24 | Og der de havde korsfæstet ham skiftede de hans Klæder og Kastede Lod om dem, hvad hver skulde tage. |
| 25 | Men det var den tredie Time, da de korsfæstede ham. |
| 26 | Og der var skreven en Overskrift med Beskyldningen imod ham: den Jødernes Konge. |
| 27 | Og de korsfæstede to Røvere med ham, een ved hans høire, og een ved hans venstre Side. |
| 28 | Og Skriften blev fuldkommet, som siger: han er regnet med Overtrædere. |
| 29 | Og de, der gik forbi, bespottede ham og rystede med deres Hoveder og sagde: tvi dig! du som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage; |
| 30 | frels dig selv, og stig ned af Korset! |
| 31 | Ligesaa bespottede og de Ypperstepræster ham indbyrdes tilligemed de Skriftkloge og sagde: han har frelst andre, sig selv kan han ikke frelse. |
| 32 | Den Christus, den Israels Konge, stige nu ned af Korset, at vi kunne see og troe! og de, som vare korsfæstede med ham, forhaanede ham. |
| 33 | Men da den sjette Time var kommen, blev et Mørke over det ganske Land indtil den niende Time. |
| 34 | Og ved den niende Time raabte Jesus med stor Røst og sagde: Eloi! Eloi! Lama Sabachtani? det er udlagt: min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig? |
| 35 | Og Nogle af dem, som stode hos, der de hørte det, sagde de, see, han kalder ad Elias. |
| 36 | Men En løb og fyldte en Svamp med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke og sagde: holdt! lader os see, om Elias kommer at tage ham ned. |
| 37 | Men Jesus raabte med stor Røst og udgav Aanden. |
| 38 | Og Forhænget i Templet splittedes i to fra det Øverste indtil det Nederste. |
| 39 | Men Høvedsmanden, som stod hos, tvært over for ham, og sae, at han udgav Anden med saadant Raab, sagde: sandelig var dette Menneske Guds Søn. |
| 40 | Men der var ogsaa Kvinder, som langtfra saae til; iblandt hvilke vare Maria Magdalene, og Maria, Jakob den Mindres og Josefs' Moder, og Salome; |
| 41 | hvilke og have fulgt ham og tjent ham, der han var i Galilæa, og mange andre Kvinder, som vare gangne op til Jerusalem med ham. |
| 42 | Og der det nu var blevet Aften, (efterdi det var Beredelsens Dag, hvilken er en For-Sabbat), |
| 43 | kom Joseph af Arimathææa, en hæderlig Raadsherre, hvilken og selv ventede Guds Rige; han dristede sig til at gaae ind til Pilatus og bede om Jesu Legeme. |
| 44 | Men Pilatus forundrede sig over, at han allerede skulde være død, |
| 45 | og kaldte Høvedsmanden og spurgte ham, om han havde længe været død; og der han fik det at vide af Høvedsmanden, skjenkte han Joseph Legemet. |
| 46 | Og denne kjøbte et fiint Lindklæde og tog ham ned, svæbte ham i Linklædet og lagde ham i en Grav, som var udhuggen i en Klippe, og væltede en Steen for Indgangen til Graven. |
| 47 | Men Maria Magdalene og Maria, Josef' Moder, saae, hvor han blev lagt. |
