| 1 | Og nogle Dage derefter gik han atter ind i Capernaum, og der spurgtes, at han var hjemme. |
| 2 | Og strax forsamledes Mange, saa at de ikke havde Rum, end ikke for Døren; og han talede Ordet til dem. |
| 3 | Og Nogle kom til ham som bragte en Værkbruden, der blev baaren af Fire. |
| 4 | Og der de ikke kunde komme nær til ham for Folket, toge de Taget af, hvor han var; og da de havde brudt Hul, lode de Sengen ned, paa hvilken den Værkbrudne laae. |
| 5 | Men der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! dine Synder ere dig forladne. |
| 6 | Men nogle af de skriftkloge sadde der, og de tænkte i deres Hjerter: |
| 7 | hvi taler denne saadanne Bespottelser? Hvo kan forlade Synder uden Een, det er Gud? |
| 8 | Og Jesus kjendte strax i sin Aand, at de tænkte saa ved sig selv, og sagde til dem: hvi tænke I saadant i Eders Hjerter? |
| 9 | Hvilket er lettere, at sige til den Værkbrudne: Synderne ere dig forladne? eller at sige Staa op, og tag din Seng, og vandre? |
| 10 | Men at I skulle vide, at Menneskens Søn har Magt at forlade Synder paa Jorden, (sagde han til den Værkbrudne): |
| 11 | jeg siger dig: staa op, og tag din Seng, og gak til dit Huus. |
| 12 | Og han stod strax op, og tog Sengen, og gik ud for Alles Øine, saa de bleve alle forfærdede og prisede Gud og sagde: vi have aldrig seet Saadant. |
| 13 | Og han gik ud igjen til Søen, og alt Folket kom til ham, og han lærte dem. |
| 14 | Og der han gik frem, saae han Levi, Alphæus' Søn, siddende i Toldboden, og sagde til ham: følg mig. Og han stod op og fulgte ham. |
| 15 | Og det begav sig, der han sad tilbors i hans Huus, satte og mange Toldere og Syndere sig tilbords med Jesus og hans Disciple; thi de vare mange og havde fulgt ham. |
| 16 | Og der de Skriftkloge og Pharisæerne saae, at han aad med Toldere og Syndere, sagde de til hans Disciple; hvad er det, at han æder og drikker med Toldere, og Syndere? |
| 17 | Og der Jesus det hørte, sagde han til dem: de karske have ikke Læge behov, men de, som have ondt. Jeg er ikke kommen at kalde retfærdige, men Syndere til Omvendelse. |
| 18 | Og johannes' Disciple og Pharisæerne fastede, og de kom og sagde til ham: hvorfor faste johannes' Disciple og pharisæernes, men dine Disciple faste ikke? |
| 19 | Og Jesus sagde til ham: mon Bryllupsfolkene kunne faste, den Stund Brudgommen er hos dem? Saalænge de have brudgommen hos sig, kunne de ikke faste. |
| 20 | Men de Dage skulle komme, da Brudgommen skal tages fra dem, og da skulle de faste i de Dage. |
| 21 | Og Ingen bøder et gammelt klædebon med en Klud af nyt Klæde, ellers river den nye Klud noget af det gamle, og Hullet bliver værre. |
| 22 | Og ingen lader ny Viin i gamle Læderflasker, eller sprænger den nye Viin Læderflaskerne, og Vinen spildes og Læderflaskerne fordærves; men man skal lade ny Viin i nye Læderflasker. |
| 23 | Og det begav sig, at han vandrede paa Sabbaten gennem Sæden, og hans Disciple begyndte, idet de gik, at plukke Ax. |
| 24 | Og Pharisæerne sagde til ham: see, hvorfor gjøre de paa Sabbaten, hvad ikke er tilladt? |
| 25 | Og han sagde til dem: have I aldrig læst hvad David gjorde, der han havde det behov, og selv hungrede og de som vare med ham? |
| 26 | Hvorledes han gik ind i Guds Huus, da Abiathar var Ypperstepræst, og aad Skuebrødene, hvilke det ikke er Nogen tilladet at æde uden Præsterne, og gav ogsaa dem, som vare med ham? |
| 27 | Og han sagde til dem: Sabbaten blev til for Menneskets Skyld. |
| 28 | Saaledes er Menneskens Søn en Herre ogsaa over Sabbaten. |
